Anne Linnet afslører: Derfor ville hun skride fra 'X Factor'

Musikeren havde kvaler med at se deltagere få kritik i 'X Factor' og ønskede at forlade programmet, da hun i 2013 var dommer

- Jeg følte mig pludselig fanget i en mental dårligdom, siger Anne Linnet om tiden som 'X Factor'-dommer. Foto: Mogens Flindt
- Jeg følte mig pludselig fanget i en mental dårligdom, siger Anne Linnet om tiden som 'X Factor'-dommer. Foto: Mogens Flindt

Der kom en støvet sandhed på bordet i den seneste udgave af 'Vi ses hos Clement', hvor Anne Linnet gæstede talkshowet.

For rullende kameraer og dusinvis af publikummer lod musikeren forstå, at hun i 2013 havde lyst til at forlade sin formentlig yderst velbetalte tjans som dommer i 'X Factor'.

- Jeg var ikke ret god til det. Jeg havde for eksempel to småpiger, der var meget talentfulde, og på et tidspunkt blev de af nogle af dommerne svinet lidt til, og vi var ude i noget voksenmobning, og pigerne græd på scenen, sagde hun til Clement Kjærsgaard.

- Jeg følte mig pludselig fanget i en mental dårligdom, som jeg ikke havde lyst til at være i nærheden af, men den kunne jeg ikke trække mig fra, tilføjede hun.

Over for Ekstra Bladet afviser Anne Linnet at sige mere om den sag, ligesom hun heller ikke vil uddybe, om hun refererede til Thomas Blachman, der er kendt for at være noget hård i filten.

Ifølge Lusanda Poulsen var der gnidninger mellem Anne Linnet og Thomas Blachman, der gjorde det ubehageligt for de medvirkende. Foto: Mogens Flindt
Ifølge Lusanda Poulsen var der gnidninger mellem Anne Linnet og Thomas Blachman, der gjorde det ubehageligt for de medvirkende. Foto: Mogens Flindt

Hakkede på hinanden
Det kræver imidlertid ikke mange Google-søgninger at identificere hændelsen, Anne Linnet refererer til. Der er tale om den dengang 16-årige Anna Matthews, der efter sin præstation blev sablet ned af Thomas Blachman.

- Du synger ikke rent, Anna! lød det fra Blachman, hvilket fik Anna Matthews til at græde.

Anna, der står til venstre, brød sammen, da Thomas Blachman gav hende med grovfilen. Den dengang 16-årige Lusanda står til højre. Foto: Mogens Flindt
Anna, der står til venstre, brød sammen, da Thomas Blachman gav hende med grovfilen. Den dengang 16-årige Lusanda står til højre. Foto: Mogens Flindt

Lusanda Poulsen stod på scenen sammen med Anna Matthews, da kritikken fra Blachman lød.

Selvom der er gået næsten fem år, så står hændelsen stadig knivskarpt i hukommelsen.

- Jeg husker det meget tydeligt, det er én af de situationer, jeg husker allerbedst, fordi vi blev meget kede af det, og der blev sagt meget grove ord mellem dommerne. Det er ikke noget, man lige glemmer, siger Lusanda Poulsen, der dengang var 16 år gammel.

Anna og Lusanda mødte en smule skuffede op til 'X Factor'-finalen (Foto: Troels Trier) TV - 22. mar. 2013 - kl. 19:31 Anna og Lusanda: Vi måtte ikke engang komme backstage!

Hun fortæller videre, at Anne Linnet og Thomas Blachmans interne kamp var noget, der påvirkede flere af deltagerne og ikke kun pigeduoen.

- Blandt deltagerne snakkede vi tit om, at det ikke var sjovt at være med, når Anne Linnet og Thomas Blachman hakkede på hinanden, og det gik ud over os deltagere. Så snakkede vi om det ude bagved scenen, siger Lusanda Poulsen.

Blachman afviser
Thomas Blachman husker ikke den specifikke hændelse den dag i dag, men han slår fast, at hans stil som dommer hverken er tilfældig eller blot et underholdningselement.

- Som udgangspunkt prøver jeg at være så ærlig som mulig. Det skylder jeg dem. De står syv timer i kø, og det er sgu da ikke for, at jeg skal sidde og småhygge mig og være uærlig, siger han.

Se også: Blachman: Ja, jeg gabte af Linnet

I begyndelsen af den aktuelle sæson af 'X Factor' blev det påpeget, at Blachman er blevet blødere, og den udvikling anerkender han også selv.

- Der har været en karakterudvikling i min figur. Jeg har udviklet en større følsomhed i sproget. Jeg sidder ikke på samme måde som første gang.

Var du var træt af at være hårde dommer?

- Hvis du ser en Spielberg-film, begynder den med et jordskælv, og så glatter det ligesom lidt ud. I den første sæson bliver der nødt til at være den form for opgør med underholdningsfjernsyn, svarer han.

49 kommentarer
Vis kommentarer