Liv Skotte er ude af Voice

Tydeligt skuffet, da hun røg ud som nummer fire

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Det er en tydeligt skuffet Liv Skotte, der netop er røget ud af lørdags Voice-finalen som den første. Og hun virkede bitter, da Voice-vært Morten Resen spurgte, hvad hun havde fået ud af sin deltagelse i programmet.

- Jeg tror, at jeg har lært, hvad det vil sige at være kendt, svarede den 43-årig rockmama, der også sagde, at hun nu skulle udgive en plade.

Se også: Liv om Voice-raseri: Jeg er ægte rock'n'roller

Liv Skotte kom for alvor i vælten, da datteren Rosa Skotte røg ud af programmet. Her kom den temperamentsfulde kvinde til at afvise medfinalisten Mathias Rønne Pachlers trøste-krammer med ordene ’du skal ikke røre mig lige nu’. Det gav bunkevis af vrede reaktioner fra seere på Facebook, der blandt andet kaldte hende ’usportslig’.

Nu er både mor og datter Skotte ude af programmet, men om det er seernes reaktion på hendes opførsel sidste lørdag, der stoppede hendes færd mod førstepladsen, er uvist.

Bjarne er også netop dømt ude, og og dermed er det de to herrer Mathias og Kim, der skal kæmpe om førstepladsen i Voice.

- Jeg synes, det er for vildt, det her scenario. Man sidder også og bliver berørt af dem, der ryger ud, var Lene Nystrøms kommentar efter Bjarnes exit fra konkurrencen.

Nu har Mathias og Kim begge fremført deres selvkomponerede numre, og der er ingen tvivl om, hvem Steen Jørgensens favorit var.

- Det var fint. Det kan man ikke tage skade af, var hans kommentar til Mathias, mens han til Kim sagde 'Tillykke' og at det var meget overbevisende.

0 kommentarer
Vis kommentarer