Annoncørbetalt - Solo: A Star Wars Story

Ny film fra Star Wars universet på vej: Få overblikket inden du ser den

Der er mange film at holde styr på, men her får du introduktion til Star Wars universet, så du kan komme med på vognen

Foto fra den nye Solo: A Star Wars Story
Foto fra den nye Solo: A Star Wars Story
Advertisement

Star Wars er uden tvivl den største og mest ikoniske filmserie, der nogensinde er kommet ud af Hollywood. Og den 23. maj er der premiere på den nye Solo: A Star Wars Story.

Universet har millioner af fans verden over, som venter i spænding på fortsættelsen af det storslåede galaktiske eventyr, der bliver ved og ved at fascinere nye og gamle fans.

Og tro det eller ej, klemt inde mellem alle de utallige millioner fans af Star Wars, gemmer der sig rent faktisk folk, som ikke har set en eneste af filmene. Folk som du og jeg, som aldrig har fået taget sig sammen til at tage hul på det enorme filmunivers og som bliver forlegne, når man smider Star Wars-referencer og navne som Han Solo, Obi-Wan Kenobi og Luke Skywalker deres vej.

Og forlegenheden kan nemt blive til forvirring, når de finder ud af, at den allerførste film i virkeligheden er nummer 4 kronologisk set.

Han Solo i skikkelse af Alden Ehrenreich bag styrepinden i den nye Solo: A Star Wars Story. Foto fra filmen
Han Solo i skikkelse af Alden Ehrenreich bag styrepinden i den nye Solo: A Star Wars Story. Foto fra filmen

Ny film i biografen
Den 23. maj er der som nævnt premiere på Solo: A Star Wars Story, som bliver endnu en storslået tilføjelse til filmuniverset, og det er en oplagt mulighed for at hoppe på Star Wars-vognen.

Men hvor i alverden starter man med et filmunivers, som har en så mærkelig kronologi? Frygt ej, der er en god forklaring, og i det følgende får du en praktisk indføring i det mest basale, du skal vide for at komme godt ind i Star Wars.

Kender man slet ikke til Star Wars universet, kan man sagtens starte med Episode 7: The Force Awakens fra 2015, der er den første af de nyere Star Wars film, som fik en fantastisk modtagelse af både publikum og anmeldere.  Filmen har givet nyt liv til Star Wars universet og fået mange nye fans med på bølgen.

Men bliver man bidt af universet og de fantastiske actionscener, bør man dog overveje at hoppe helt tilbage i tiden og se de ældre film.

Det mener i hvert fald Ida Rud, der er filmanmelder ved Filmmagasinet Ekko og journalist på DRs Troldspejlet. Hun har siden barndommen dyrket Star Wars-universet, og hun har med spænding fulgt udviklingen i Star Wars-franchisen i de seneste år.

- Som kæmpefan synes jeg jo, at man bør unde sig selv at se alle filmene, men det er ikke nødvendigt. Men hvis du vil have den helt basale forståelse på plads, inden du går i biografen og ser en ny Star Wars-film, så skal du starte med 4'eren – altså den allerførste film. Her bliver alle de bedste karakterer introduceret, og du får samtidig en god introduktion til karakteren Han Solo, som er hovedfokus i den nye antologi-film, siger hun.

Se trailer til den nye Solo: A Star Wars Story herunder. (Artiklen fortsætter under videoen)


Forvirringen er total
Men hvad er alt det her med 4'eren? For begyndere i universet kan det være enormt forvirrende, at den første Star Wars-film fra 1977 efterfølgende blev omdøbt til Star Wars IV: A New Hope, mens de efterfølgende 'The Empire Strikes Back' og 'Return of the Jedi' i dag kendes som Episode V og Episode VI.

Det skyldes, at George Lucas faktisk havde tænkt Star Wars som en serie på ni film, tre trilogier, fra starten - men da han måske kun havde mulighed for at lave én film, lavede han 4'eren først, fordi den kunne stå alene uden de andre. Derfor har fans også ventet på, at George Lucas lavede flere film end de tre første - og derfor var skuffelsen stor, da han lavede I-III, der ikke levede op til forventningerne.

Da den oprindelige trilogi var afsluttet, skrev George Lucas mange år senere tre yderligere film, som ikke er fortsættelser til den oprindelige historie, men som i virkeligheden er såkaldte 'prequels' – film, der introducerer karakterer og beskriver hændelser, som leder op til hændelser i de første tre film.

For at gøre forvirringen total, kendes de film derfor i dag som nummer I, II og III. Den første af de tre film havde premiere i 1999, og hverken den eller de to følgende fik en særlig varm modtagelse fra de mange fans, som havde ventet i årevis på godt nyt fra de fjerne filmgalakser.

Foto: Solo: A Star Wars Story
Foto: Solo: A Star Wars Story

Nye film kommer til
Så hvis du vil gøre det nemt for dig selv, så kan du godt springe 'prequel'-filmene over og gå direkte videre til 7'eren. Den blev fulgt op af sidste års Episode VIII: The Last Jedi, og i 2020 afsluttes trilogien efter planen med den indtil videre unavngivne Episode IX.

Det betyder dog ikke, at hverken gamle Star Wars-fans eller nytilkomne nysgerrige skal kede sig i mellemtiden. De kan i stedet fordybe sig endnu mere i Star Wars-sidehistorierne i de såkaldte 'Anthology'-film.

De fik liv med sidste års 'Rogue One' og fortsætter i biograferne med den nye Solo: A Star Wars Story, som har premiere den 23. maj. Solo: A Star Wars Story tager en af Star Wars' mest elskede karakterer under behandling, og det vækker begejstring hos Ida Rud.

- Solo er en moralsk forkvaklet karakter med en blakket fortid, men han er samtidig også uendeligt charmerende, og Harrison Ford var den perfekte skuespiller til at vække figuren til live. Der er en dobbelthed i karakteren, som er vildt interessant, og jeg glæder mig til at se, om Alden Ehrenreich (som spiller Han Solo i den kommende film, red.) kan give karakteren nyt liv, fortæller hun.

For at gøre det hele lidt mere overskueligt, kommer her en oversigt med alle Star Wars film i kronologisk rækkefølge.

Artiklen er sponseret af Solo: A Star Wars Story, der har premiere den 23. maj
 

Skærm

Mest læste i flash!