Første par ude af 'Vild med dans': Skuffelsen er total

Det blev blot til to danse til Emil Thorup, der kom til kort i danseprogrammet efter en omdans med Lucy Love

Emil Thorup er ude af årets 'Vild med Dansø efter blot to danse. Video: Christian Ørtoft

Så blev det alvor.

Efter en døsig opvarmningsrunde uden konsekvenser sidste fredag, faldt hammeren i aftes i 'Vild med dans', hvor Emil Thorup blev afvist af dommere og seere.

Emil Thorup var naturligt nedtrykt over at ryge ud af programmet efter blot to danse.

- Skuffelsen er total. Man kan ikke gøre det bedre end ens evne, og der er ikke så meget andet at sige, end at vi gjorde det så godt, vi kunne, lød det fra designeren.

Emil Thorup og Jenna Bagge. Foto: Mogens Flindt
Emil Thorup og Jenna Bagge. Foto: Mogens Flindt

Thorup var i omdans med Lucy Love og fik en af aftenens laveste karakterer af dommerpanelet efter sin præstation, som særligt fik hug af Nikolaj Hübbe.

- Jeg kan godt lide dig, men jeg savner, at du ’connecter’ lidt mere med din krop. Jeg savner lidt tigermis, noget ’rauw’, sagde Hübbe.

Ingen blev smidt ud af programmet sidste fredag. Til gengæld blev karaktererne fra sidste fredag medregnet i den samlede score i aftes.

Uge 2: Her er dommernes karakterer

  • Adam Duvå Hall og Mie Martha Moltke: 11
  • Signe Lindkvist og Thomas Evers Poulsen: 15
  • Lucy Love og Michael Olesen: 8
  • Rosa Kildahl og Esbern Syhler-Hansen: 9
  • Rolf Sørensen og Karina Frimodt: 5
  • Molly Blixt Egelind og Mads Vad: 17
  • Lars Christiansen og Sofie Kruuse: 9
  • Emmelie de Forest og Frederik Nonnemann: 12
  • Emil Thorup og Jenna Bagge: 10
  • Laila Friis-Salling og Morten Kjeldgaard: 12
  • Esben Dalgaard og Mille Funk: 19
  • Simon Stenspil og Asta Björk: 10

Bookmakerne havde før programmet spået, at Lars Christiansen ville få sparket denne fredag, efter han fik den laveste karakter sidste fredag.

Dommerne kvitterede med en spinkel seks'er til landsholdsstjernen i sidste uge, mens hans sportskollega Rolf Sørensen klarede sig marginalt bedre med karakteren otte.

Således satsede både Danske Spil og Bet25 på, at de to sportsmænd ville ryge i omdans sammen med bagekonen Rosa Kildahl.

Sådan ser det ud, når Grønlandske Laila ikke kommer ud live på KNR. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 14. sep. 2018 - kl. 17:11 Tv-chef: Derfor er 'Vild med dans'-tidspunkt ændret

Sanger Rasmus Walter gæstede 'Vild med dans'-studiet denne fredag under Lars Christiansens dans, hvor han spillede 'Verden i stå', der er titelsangen på Walters tredje album.

Desuden lagde Lukas Graham vejen forbi tv-studiet på Amager, hvor bandet fremførte deres nye single, 'Love Someone'.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen