'Badehotellet' løfter lidt af sløret for den nye sæson

Selv ikke de medvirkende ved alt, hvad der kommer til at ske i den kommende sæson af 'Badehotellet'

Anne Louise Hassing og Lars Ranthe spiller ægteparret Therese og Georg Madsen i 'Badehotellet' for syvende sæson i træk. Foto: Michael Bille / TV2
Anne Louise Hassing og Lars Ranthe spiller ægteparret Therese og Georg Madsen i 'Badehotellet' for syvende sæson i træk. Foto: Michael Bille / TV2

Danmarks mest populære tv-serie går 'Game of Thrones' lidt i bedene - ikke i forhold til incest, drager og drab - men i forhold til hemmelighedskræmmeri, når det kommer til handlingen i den kommende sæson.

Faktisk holdes kortene så tæt ind til kroppen, at selv de medvirkende ikke aner, hvad der kommer til at ske.

Det fortæller seriens producent Michael Bille Frandsen til TV2, der som bekendt står bag familieserien.

- Vi ved ikke, hvad der skal ske i den nye sæson. Vi har manuskript til de to første afsnit, men ikke mere. Vi er lige så spændte på handlingen, som seerne er. Vi filmer lidt i blinde, og sådan har vi altid gjort det, forklarer han.

Se også: Kort pause fra 'Badehotellet'

Forfatterægteparret Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, der står bag den kommende syvende sæson, er dog en anelse mere meddelsomme.

- Danskerne nægter at lade sig slå ud af tyskernes tilstedeværelse. Det gælder også badehotellets gæster. Ganske vist er det blevet forbudt at køre i egen bil, men de trodser besværet og kommer alle som en frem til det lille hotel fast besluttet på at vende de triste tider ryggen, siger forfatterne til tv2.dk.

Optagelserne, der netop er gået i gang, finder sted i Risby Studierne ved Albertslund. Den kommende sæson får efter planen premiere næste år.

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere