Bagsiden af medaljen: Stod mega stiv med cheeseburger i kæften

Kendislivet er ikke kun glamour og mange følgere på sociale medier. Det kan Louise Jensen skrive under på

Udover Louise Jensens oplevelse kan du i videoen også høre, hvordan to piger pludselig meget målrettet rettede henvendelse til Robin i byen, og hvordan det udviklede sig. Producer: Lasse Brøndal

Den fjerde sæson af 'Ex on the Beach' har ramt skærmen. Dermed står et nyt kuld realitydeltagere klar til at opleve et liv med masser af popularitet i nattelivet, interesse fra det modsatte køn og følgere i hobetal.

Men der er også en bagside af medaljen.

Se også: Knalder med publikum på: - De må gerne kigge

Det kan Louise Jensen fra årets sæson skrive under på. Hun er en festglad pige, der gerne går i byen flere gange om ugen. Men hvor det tidligere er sket i nogenlunde anonymitet, så mærker hun en øget popularitet, som ikke altid finder sted, når man mest ønsker det.

Hun nævner et besøg på McDonald's i en sen nattetime som eksempel.

- Der er en, der spørger om et billede. Hun hiver min Instagram op i hovedet på mig og spørger: 'Er det dig fra 'Ex on the Beach', så "alle" hører det. Vi tager et billede, og jeg står med en cheeseburger både i munden og i hånden og ser totalt skeløjet ud, siger hun i videoen, som kan ses over artiklen.

- Ej, det var virkelig et dårligt billede, hvor jeg stod med en cheeseburger mega stiv.

Film, tv & radio - 5. mar. 2020 - kl. 10:04 Afslører lægebesøg: Derfor havde jeg sår i ansigtet

Billedet blev hurtigt lagt ud på de sociale medier, og så kunne massevis af danskere pludselig se den nye kendis i en kæmpe brandert med cheeseburger i kæften.

- Det skal jeg hjem og se, udbryder Robin Christensen, der også deltager i programmet.

Det bliver dog svært at finde, for Louise Jensen skyndte sig at fjerne sit tag fra billedet.

Hun er ikke den eneste, der har oplevet, hvordan interessen pludselig stiger.

I videoen over artiklen - der er filmet før regeringens præventive indgreb - kan du udover Louise Jensens oplevelse også høre, hvordan to piger pludselig meget målrettet rettede henvendelse til Robin i byen, og hvordan det udviklede sig.