Bekræftet: Stjernen skifter mening

Bill Murray har tidligere afvist mere 'Ghostbusters', men nu har han ændret mening

Bill Murray har tidligere afvist at genoptage sin rolle som Peter Venkman. Foto:  Columbia/Photofest
Bill Murray har tidligere afvist at genoptage sin rolle som Peter Venkman. Foto: Columbia/Photofest

For mange er Dan Aykroyd og Bill Murray synonym med 'Ghostbusters', og der er derfor nu godt nyt for fans af spøgelsesjægerne.

Tidligere er det kommet frem, at der arbejdes på en film med arbejdstitlen 'Ghostbusters 2020', der er en direkte efterfølger til de to første film fra 1984 og 1989. Navne som Dan Aykroyd, Ernie Hudson, Sigourney Weaver og Annie Potts blev hurtigt bekræftet på rollelisten, men ét navn manglede: Bill Murray.

Den efterhånden 69-årige skuespiller har tidligere kategorisk afvist at hoppe i kedeldragten igen, men nu har piben fået en anden lyd: Han er med og genoptager sin gamle rolle som Peter Venkman!

Se også: Ghostbusters-stjerne offer for nøgen-hacking

Det bekræfter Dan Aykroyd i et interview med The Greg Hill Show, hvor han tilføjer.

- Jason Reitman har skrevet et smukt, dybtfølt manuskript, der tager den rette DNA fra de første to film og kanaliserer det direkte ind i den tredje, ind i en ny generation.

Det er Jason Reitman, der er søn af Ivan Reitman, som instruerede de to første film, der skal instruere den nye. Han har tidligere talt med begejstring om opgaven.

- Jeg har altid set mig selv som den første Ghostbusters-fan, da jeg besøgte settet som seksårig. Jeg ønskede at lave en film for alle de andre fans. Dette er det næste kapitel i den originale franchise. Det er ikke et reboot. Det, der skete i 80'erne, skete i 80'erne, og denne er sat i nutiden, har han tidligere sagt til The Hollywood Reporter.

Se også: Sort stjerne kaldt for abe

Det er endnu uvist, hvor stor en rolle de 'gamle' stjerner får i den nye 'Ghostbusters 2020', da meningen er, at der skal fokuseres på et nyt, ungt hold helte. Nye navne på rollelisten er eksempelvis Paul Rudd, Carrie Coon, Finn Wolfhard og McKenna Grace.

Et navn, der vil mangle, er Harold Ramis, der spillede rollen som Egon Spengler. Han døde i 2014 i en alder af 69 år.

I 2016 udkom en reboot af den originale 'Ghostbusters'-film med kvindelige hovedroller. Handlinger i den film vil blive ignoreret i den nye, der vil foregå i direkte forlængelse af de gamle, originale film.

'Ghostbusters 2020' ventes at ramme biograferne i sommeren 2020.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere