Bendtner kedede sig: Købte en Ferrari

Nicklas Bendtner sparer ikke på pengene, tværtimod elsker han at bruge dem

Det er ikke nogen hemmelighed, at Nicklas Bendtner er en herre med dyre vaner, og penge er der nok af. Han har i mange år levet et liv i sus og dus, derfor var det også helt normalt for ham, at han købte fem nye Iphones til at have på lageret, hvis nu den ene gik i stykker.

Han har også tidligere udtalt, at han ikke mangler noget økonomisk. Derfor kaster han også om sig med penge.

I det nyeste afsnit af Dplay serien 'Bendtner & Philine', fortæller han, at han ikke tager i mod andres råd, når det gælder shopping.

- Jeg tager mine egne beslutninger, og hvis der er noget jeg gerne vil have, så køber jeg det, siger Nicklas Bendtner

Det var sindssygt
Nicklas Bendtner og biler har tidligere været en farlig cocktail, blandt andet var han ude for en voldsom bilulykke, da han kørte galt i sin Aston Martin.

Men det har ikke forhindret ham i at købe en ny dyr bil.

- Jeg købte min Ferrari på mit black card en eftermiddag, hvor jeg kedede mig. Det var ret impuls og sindssygt, siger han.

Se også: - Jeg mangler ikke noget

Set i bakspejlet, indrømmer han, at det var et dumt køb.

Nicklas Bendtner er heller ikke bleg for at dele ud af pengepungen, når det kommer til gaver. Han beskriver sig selv som følelsesdrevet og bliver derfor hurtigt grebet af en stemning, der ofte ender ud i et impulskøb.

- Hvis Philine og jeg har god stemning i mellem os, kan jeg godt finde på at købe den vildeste gave, fordi jeg vil gerne vise hende, at jeg elsker hende og sætter pris på hende og de ting, hun gør, siger Nicklas Bendtner.

92 kommentarer
Vis kommentarer