Bendtner og kæresten bruger vanvittigt beløb på p-bøder

Lovlige parkeringer er ikke noget, som Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff går specielt meget op i

Bendtner har en hel samling p-bøder liggende i bilen. Video: Dplay

Parkering kan være et helvede, men de fleste forsøger alligevel at overholde reglerne for at slippe for den irriterende udgift, en parkeringsbøde kan være.

Sådan forholder det sig dog ikke, hvis man hedder Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff. Det fortæller parret i det nye afsnit af Dplay-serien 'Bendtner & Philine'.

- Vi er ikke altid så gode til at finde parkeringspladser nede foran os, og når man så har kørt rundt i en 20 minutters tid, så hænder det, at bilen bare bliver stillet et sted. Og så laver man korsets tegn og håber på det bedste, siger Nicklas Bendtner.

Se også: Bendtner indgår ny aftale med eksen

Nicklas Bendtner kan ifølge Philine Roepstorff ikke finde ud af at betale regningerne. Foto: Linda Johansen
Nicklas Bendtner kan ifølge Philine Roepstorff ikke finde ud af at betale regningerne. Foto: Linda Johansen
 

Korsets tegn hjælper dog langtfra hver gang. Philine Roepstorff fortæller i afsnittet, at hun betaler omkring 10.000 kroner om måneden i parkeringsbøder.

- Og jeg betaler dem, for Nicklas kan ikke betale regninger, lyder det fra hende.

Se også: Skrottet: Nu afslører han vilde fremtidsplaner

Det blev meget tydeligt, da Nicklas Bendtner spillede i engelske Arsenal.

- Helt tilbage fra London-tiden har jeg været kendt som den med den største parkeringsbøde hos Arsenal. Jeg havde glemt at betale den, og den var løbet op i - tror jeg - 12.000 pund eller sådan noget, fordi den bare havde ligget og ligget og ligget og ligget, fortæller fodboldspilleren.

12.000 pund svarer til lige over 100.000 kroner i dag - eller ti måneders parkeringsbøder for Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff.

Du kan se klippet i videoen over artiklen, mens du kan se 'Bendtner & Philine' på Dplay.

Se også: Bendtner kritiserer Philine: For udfordrende!

457 kommentarer
Vis kommentarer