Blachman raser: - Skam jer!

Fredag aften langede Blachman ud efter de danske politikere i forbindelse med, at Berlingske Media har annonceret, at Radio24syv ikke forlænger deres sendetilladelse

Blachman langer ud efter regeringen og Dansk Folkeparti for deres beslutning om at flytte Radio24syv. Video: Nanna Madsen

Radio24syv vil ikke søge om at forlænge sin sendetilladelse, fordi der i det nye udbud er krav fra regeringen og Dansk Folkeparti om, at mindst 70 procent af redaktionen skal være 110 kilometer fra København.

Den beslutning er den garvede 'X Factor'-dommer Thomas Blachman langt fra tilfreds med, og det fik ham i fredagens liveshow til på direkte tv at kritisere den ældre generation, der ifølge ham er årsag til, at Radio24syv nu må trække stikket, og i stedet hylde den yngre.

- Det er chokerende, lød det fra Oh Land. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 29. mar. 2019 - kl. 22:30 Efter chok-exit: Her er Oh Lands reaktion

- De (de unge, red.) har jo den sunde fornuft og de kultiverede forhåbninger om, at der er en logik i tilværslen. Alt logik i tilværelsen holder jo op, når man smadrer The Beatles indenfor dansk taleradio. Radio24syv har revolutioneret taleradio, og de har fået en helt fuldstændig vanvittig succes med det. Hvorfor skal man gøre det? Jesus Christ. Jeg bliver simpelthen så... Det er bare meningsløst. Hvorfor? Dansk Folkeparti - Hvad fanden sker der for jer?, spurgte en tydeligt oprørt Blachman.

Blachman er ikke kendt som en mand, der holder sine meninger for sig selv. Fredagens liveshow var ingen undtagelse. Foto: Mogens Flindt
Blachman er ikke kendt som en mand, der holder sine meninger for sig selv. Fredagens liveshow var ingen undtagelse. Foto: Mogens Flindt
 

Fejlinvestering
Ifølge 'X Factor'-dommeren er det en falliterklæring, at Radio24syv som konsekvens af regeringen og Dansk Folkepartis beslutning kan være nødt til at dreje nøglen om.

Radio24syvs nuværende sendetilladelse udløber 31. oktober, og det betyder med andre ord, at det er slut med programmer som 'Den Korte Radioavis', '24syv Morgen', 'Det, vi taler om' og 'Millionærklubben', når kalenderen viser 1. november.

Sendetilladelsen fra og med 1. november er dog stadig i udbud, og ifølge Kulturministeriet er der i alt 'fire til fem seriøse foretagender', der har meldt interesse i at byde på kanalen.

Maria & Bea er udgået af 'X Factor' efter et tragisk dødsfald. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 29. mar. 2019 - kl. 16:38 Chok: Maria og Bea udgår af 'X Factor'

Kravet fra regeringen og Dansk Folkeparti om, at mindst 70 procent af Radio24syv-redaktionen skal være 110 kilometer fra København, er Blachman dog uforstående over for.

- Der er altid nogen, der har ondt i røven over folk, der faktisk kan finde ud af at lave noget eller skabe noget. Det er meget uklædeligt. Jesus Christ. Kom nu, ikke? Det har kostet staten en formue at lave 24syv. Det er en kæmpe succes. Sikke en fejlinvestering at lukke det. Det fungerer jo rent faktisk. Folk lytter til det. Jeg lytter selv til det flere timer om dagen, forklarede han og understregede, at han på ingen måde er tilfreds med de borgerlige politikere i Danmark.

- Det (Radio24syv) er oveni købet en borgerlig idé, ikke? Per Stig Møllers idé. Hvad fanden har de at være sure over? De har været så fucking sure på Danmarks Radio, ikke? Nu får de et alternativ, og så er der også noget galt med det. Det er middelmådighed og ondt i røven. Det er den del af Danmark, jeg har været i opposition til det, lige siden jeg startede i det her program. Så skam jer, lød det videre fra Blachman.

203 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere