Blachman skriver historie

Publikum var tilbage, da Thomas Blachman triumferede

At Thomas Blachman fredag aften skrev 'X Factor'-historie tager han selv med ophøjet ro, som du kan høre her. Video: Rasmus Flindt Pedersen

Lørdag aften afgøres årets 'X Factor', når Alma Agger, Mathilde Caffey og Emil Wismann går på scenen i studierne i Brøndby.

Det står klart efter en hektisk fredag aften, hvor fire deltagere var på scenen og underholde publikum sammen med kendte navne som Christopher, Jada, Kim Larsens søn Hjalmer og Jung. Til slut måtte Smokey Eyes dog give fortabt. Valgt fra af seerne.

- Det har sgu været en oplevelse, sjovt og vildt og prøve, lød det efterfølgende fra scenen.

Dermed har Thomas Blachman skrevet historie i 'X Factor', da han er den første dommer nogensinde, der har alle sine tre deltagere med i finalen.

- Får du alle tre deltagere med i finalen i morgen, er det første gang nogensinde, det er sket. Hvis du vinder, er det også første gang i dansk 'X Factor', at der er en, der vinder i alle tre kategorier tre gange i træk, lød det undervejs fra Sofie Linde.

Blachman ville vide, om der er tale om en verdensrekord, hvis han fik alle tre med sig i finalen, hvilket Sofie Linde bekræftede. Det kan dog ikke bekræftes, fortæller Have A/S, der er kommunikationsansvarlig på programmet.

- Det er ikke undersøgt, men vi kan sige med sikkerhed, at det er dansk rekord, lyder det.

Intet pres
For andet år i træk – og ud af ligeså mange mulige som dommer - måtte Nanna 'Oh Land' Fabricius overvære finalen uden egne deltagere. Det betød til gengæld, at hun bramfrit kunne ytre sin holdning om deltagernes præstationer uden at være bundet af taktiske bånd.

- Det gode ved at være taber er, at der ikke er noget pres. Man kan jo bare totalt nyde det, som Oh Land formulerede det.

Aftenen igennem væltede roserne ned over deltagerne fra de tre dommere, som næsten er tradition, når afgørelsen nærmer sig.

Smokey Eyes fik æren af at synge sammen med Hjalmer Larsen. Foto: Mogens Flindt
Smokey Eyes fik æren af at synge sammen med Hjalmer Larsen. Foto: Mogens Flindt
 

Men med tre deltagere ud af de resterende fire på Blachmans hold, måtte Ankerstjerne som repræsentant for Smokey Eyes i offensiven. Og han gik direkte efter storfavoritten Alma Agger, der netop havde fremført 'Everything I Wanted' af Billie Eilish.

- Jeg må indrømme, at hele denne her ting med at bruge akrobatik på den måde taler ikke til mig. Så bliver det som sidste år, hvor nogen skulle gå i split, sagde Ankerstjerne med henvisning til Kristian Kjærlund, der sejrede med Blachman som mentor.

For Blachmansk
Han fortsatte:

- Det er for forventeligt. Den æstetik er for Blachmansk. Du er fabelagtig, den del vil jeg aldrig tage fra dig, det er omgivelserne. Jeg vil have ridser i lakken.

Den kommentar fik Blachman til at forsvare sin storfavorit, som var under beskydning.

- Vi kan jo ikke alle rende rundt med ridser i lakken hele tiden. Hun har stået og sunget det mest inderlige overhovedet. Det her var super inderligt, sagde han og kaldte hendes optræden 'et moment'.

Hvem der vinder årets 'X Factor' afgøres lørdag aften. Men vi ved, det bliver Thomas Blachman.

1 af 9 Alma Agger fik kritik for at fjerne fokus fra musikken. Foto: Mogens Flindt
2 af 9 Mathilde Caffey under sin optræden med sangeren Christopher. Foto: Mogens Flindt
3 af 9 Foto: Mogens Flindt
4 af 9 
5 af 9 Foto: Mogens Flindt
6 af 9 Foto: Mogens Flindt
7 af 9 Smokey Eyes fik æren af at synge sammen med Hjalmer Larsen. Foto: Mogens Flindt
8 af 9 Emil Wismann fik masser af ros efter sin første optræden. Foto: Mogens Flindt
9 af 9 Foto: Mogens Flindt
30 kommentarer
Vis kommentarer