Blæst bagover af stor succes

Jacob Risgaard har fået masser af ros, efter han er blevet en del af DR1-programmet - og det har overrasket den nordjyske iværksætter

Foto: DR / Redigering: Lasse Brøndal

Jacob Risgaard er et af de nye ansigter, som DR1-seerne hver torsdag aften har fået mulighed for at stifte bekendtskab med, når 'Løvens hule' løber over skærmen.

Allerede i slutningen af 2018 fik han en forsmag på livet som tv-kendis, da han deltog i TV2-serien '365 dage til succes', som også handlede om iværksættere.

Det kan dog slet ikke sammenlignes med den interesse, han har oplevet, efter han begyndte at dukke op på skærmen i DR1-programmet. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Jeg må sige, at ’Løvens hule’ er et helt andet niveau, siger 43-årige Jacob Risgaard og fortæller, at den nye kendisstatus lige kræver lidt tilvænning:

- Vi lavede Danmarks Indsamling i lørdags (1. februar, red.), og jeg rendte rundt og var mega starstruck, da mine idoler fra ’Vikings’ og andre skuespillere var der - og så kom folk hen for at tage et billede med mig. Det skal jeg da lige vænne mig til. Jeg tror aldrig, det helt bliver hverdag.

Ud over de to løver fik Kasper Laursen og Oliver Hansen også yderligere to samarbejdspartnere i form af Nikolaj Viborg og Andreas Beck fra Dialægt. Foto: DR/Per Arnesen Film, tv & radio - 7. feb. 2020 - kl. 19:05 Kaos efter 'Løvens hule': - Det har kostet mange penge

Jacob Risgaard (yderst til venstre) og Christian Arnstedt (ved siden af) er de to nye løver i årets sæson. Foto: Per Arnesen/DR
Jacob Risgaard (yderst til venstre) og Christian Arnstedt (ved siden af) er de to nye løver i årets sæson. Foto: Per Arnesen/DR
 

På de sociale medier har folk været vilde med den nordjyske iværksætter og hans mange sjove kommentarer. Og det har overrasket Jacob Risgaard.

- Folk har været så søde. Det har jeg virkelig været forbavset over. Normalt er der altid nogle trolls, men jeg har virkelig ikke fået én eneste dårlig kommentar, siger han og fortæller, at han blandt andet frygtede, at han til tider lavede for meget sjov under optagelserne.

- Det kunne godt være, at folk ville sidde derhjemme og sige: ’Hold nu kæft! Det her er et business-program’, men selv i forretning kan det hjælpe meget at bryde det alvorlige med lidt sjov en gang imellem.

Jacob Risgaard (yderst til venstre) og Christian Arnstedt (ved siden af) er de to nye løver i årets sæson. Foto: Per Arnesen/DR
Jacob Risgaard (yderst til venstre) og Christian Arnstedt (ved siden af) er de to nye løver i årets sæson. Foto: Per Arnesen/DR
 

Et godt mix
Seertallene har for alvor været med ’Løvens hule’ i denne sæson, hvor i gennemsnit 875.600 danskere hver torsdag aften har set med. Det viser tal fra Gallup.

Og Jacob Risgaard sender rosen videre til produktionen bag, som har været gode til at samle et godt mix af løver.

- Ligesom i en virksomhed er det jo enormt vigtigt, at man er forskellige typer. Jeg fik jo først succes, da jeg gik sammen med folk, der kunne alt det, som jeg ikke kunne. Og sådan er det også med ’Løvens hule’, siger han og fortsætter:

- Hvis alle sad og så sure ud som Jesper (Buch, red.), var et omvandrende Excel-ark som Jan Lehrmann eller fra McKinsey som Christian (Arnstedt, red.), så havde det fandeme været et kedeligt format, griner han.

Kasper og Oliver fik både to løver og yderligere to samarbejdspartnere med sig fra 'Løvens hule. Foto: DR/Per Arnesen Film, tv & radio - 6. feb. 2020 - kl. 21:00 Chok efter 'Løvens hule': - Det kommer ikke til at ske

I løbet af sæsonen har seerne flere gange oplevet Jacob Risgaard og Jesper Buch sidde på flankerne og stikke lidt til hinanden.

- Vi er jo også sådan som mennesker. Der er intet skuespil. Det står i vores DNA – og har gjort det i mange år – at det er svesken på disken. Vi er direkte og ærlige. Og det er klart, at når vi begge er sådan, så flyver der også nogle gange nogle ord mellem os, siger han og understreger, at der på ingen måde er dårlig stemning mellem dem.

- Vi holder utroligt meget af hinanden. Jesper er en af mine bedste venner - og jeg tror da også, at det er gengældt. Derfor er det også nogle gange lidt nemmere at skændes, fordi man ikke skal have en høflighed over for hinanden, som man skal, når man ikke kender hinanden så godt.

Jesper Buch og Jacob Risgaard er gode venner - og derfor kan de tillade sig at stikke lidt ekstra til hinanden under optagelserne. Foto: Per Arnesen/DR
Jesper Buch og Jacob Risgaard er gode venner - og derfor kan de tillade sig at stikke lidt ekstra til hinanden under optagelserne. Foto: Per Arnesen/DR
 

Se også: Seere tordner mod DR: - Racistisk og usmageligt!

34 kommentarer
Vis kommentarer