Boris Laursen efter exit: Bittert

Der er dog ingen sure miner hos 'Divaer i Junglen'-deltageren Boris Laursen, der erkender, at han tabte til en bedre modstander

Boris Laursen og Chanel Misic kæmpede for livet i programmet. Foto: TV3
Boris Laursen og Chanel Misic kæmpede for livet i programmet. Foto: TV3

Så gik den ikke længere for 23-årige Boris Laursen. Mandag aften måtte han forlade tv-programmet 'Divaer i Junglen', efter han i en direkte dyst mod Chanel Misic måtte se sig slået.

Hvert af programmets to hold skulle stille med en deltager til en dødskamp, hvoraf taberen røg hjem til Danmark, og Boris Laursen gik forrest og tog pladsen.

- Jeg gjorde det, fordi der ikke skulle skabes konflikter i gruppen, så folk begyndte at gå efter hinanden, og vi skulle ende med at blive sure på hinanden. Så klarer man sig dårligere i dysterne, siger Boris Laursen i dag om sin beslutning.

Se også: Se programmet her: Fetterlein gør reality-comeback

I dysten mod Chanel skulle han fiske seks bogstaver op af et stort badebassin og danne et ord. Ordet var 'skosål', og det gættede Chanel få sekunder før sin modstander.

- Jeg vidste fra starten, at jeg gerne ville afsted. Jeg ville gerne prøve nye ting. Der er meget ventetid, når man laver tv, så dermed skete der også noget, siger Boris Laursen og fortæller om sit exit.

- Jeg havde det ikke dårligt over, at jeg røg ud. Det var bittert, at jeg ikke kunne blive, men hun var bare bedre.

Boris Laursen fumler med ordene i dødskampen mod Chanel. Foto: TV3
Boris Laursen fumler med ordene i dødskampen mod Chanel. Foto: TV3

Det var ellers en Boris Laursen, der var spækket med selvtillid inden dysten, hvor han flere gange fortalte om, hvor selvsikker han var. Det var en halv sandhed.

- Produktionen spurgte, om jeg kunne fremstå lidt mere selvsikker, og så gjorde jeg det, siger Boris Laursen, der dog ikke lyder bitter af den grund.

- Det er jo tv, siger han.

Det er da også kun rosende ord, han har at sige om programmet, og han fortæller, at han gerne tager en sæson mere, hvis muligheden skulle opstå.

Sandheden om flirten
Med Boris Laursens farvel står hans allierede Mariyah Samia isoleret i gruppen, der også tæller Frederik Fetterlein, Nikita Klæstrup og Nynne Larsen. Det ærgrede da også Boris Laursen, at han måtte forlade sin kompagnon, men han mener også, at de er fremstillet lidt forkert i programmet.

Her virker det nemlig til, at der er en heftig flirt i gang, og de andre deltagere spekulerer i, om duoen har haft sex i flyet på vej til optagelserne i Thailand. Det kan han pure afvise.

- Det er vist produktionen, der manglede en kærlighedshistorie, og de andre var seksuelt frustrerede, så det gik ud over os. Der var intet imellem os, vi havde det bare godt sammen, siger Boris Laursen og fortæller om den famøse flytur.

- Vi mødtes i lufthavnen og fik champagne, imens vi sad i to massagestole og hyggede os. Vi missede næsten flyet og ville gerne drikke videre. Og så gik det helt galt ombord. Der røg lige en flaske gin ned, griner han.

Hvis det ikke kan blive til mere 'Divaer i Junglen', så har Boris Laursen allerede stillet skarpt på et nyt program, han godt kunne tænke sig at deltage i, der ligesom 'Divaer i Junglen' har Jakob Kjeldbjerg som vært, nemlig 'Robinson Ekspeditionen'.

- Jeg har allerede sagt til dem, at jeg gerne vil med, siger han.

Maja Bebe er kendt for sin flotte krop, og hun viste glædeligt sin nye kavalergang frem til Reality Awards 2018. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 12. jun. 2018 - kl. 22:05 Dansk babe ærgrer sig: Nye bryster er ikke store nok

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere