Brandmand om 'Vild med dans'-lokaler: - I strid med det vi aftalte

Nu agter brandmyndighederne at komme på inspektion

Se forholdene i videoen. Video: Rasmus Flindt

Produktionsfirmaet Mastiff, der står bag TV2's populære danseprogram 'Vild med dans', opfylder ikke deres aftale med brandmyndighederne.

For lige bag ved scenen og under tribunen er de udsendte journalister fra den kulørte presse blevet stuvet sammen, mens de skriver og følger danserne på en storskærm. Men det er i strid med aftalen, fortæller indsatsleder ved Hovedstadens Beredskab Tim Ole Simonsen.

- Vores vurdering er, at den opstilling ikke vil blive godkendt, og det er i strid med det, vi har aftalt forinden, siger Tim Ole Simonsen til Ekstra Bladet.

Sådan ser det ud, når journalisterne arbejder bad scenen til 'Vild med Dans'. Foto: Mogens Flindt
Sådan ser det ud, når journalisterne arbejder bad scenen til 'Vild med Dans'. Foto: Mogens Flindt

Brandmyndighederne har ellers godkendt pladsfordelingen, og i september besigtigede de lokalerne. Men på det tidspunkt fremgik det ikke, at der var indrettet arbejdspladser til journalister, ligesom at det ikke fremgår af den ophængte pladsfordelingsplan i studiet.

- Vi godkendte lokalets pladsfordeling, og så er det ejeren af lokalet, der skal sikre, at det bliver overholdt. Da vi bliver opmærksomme på, at der er en anden opstilling, tager vi kontakt til stedet og indskærper, at det skal bringes i orden, siger Tim Ole Simonsen.

Se også: Skuespiller i tårer: - Det frygteligste jeg har prøvet

Ekstra Bladet, der selv er til stede hver fredag, fik ellers for fire uger siden TV2's underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbechs ord på, at lokalerne var godkendte.

'Brandmyndighederne har godkendt studiet, som det ser ud nu inklusive det område, hvor pressen sidder og arbejder, de timer programmet står på,' skrev den øverste chef for 'Vild med dans'.

Jenna Bagge og Umut Sakarya kom begge helskinnede gennem fredagens afsnit af 'Vild med dans'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 19. okt. 2019 - kl. 12:03 Det så du ikke på tv: Brød fuldstændig sammen

TV2: Vi ændrer
Nu har TV2 fundet ud af, at det ikke forholder sig sådan alligevel.

'Som reglerne foreskriver, havde produktionsselskabet Mastiff i forbindelse med etablering af det nye studie Hovedstadens Beredskab ude for at godkende lokalerne. Det blev de. Det var produktionsselskabets opfattelse, at denne godkendelse også gjaldt for det presseområde, som er etableret i nær tilknytning til scenen', lyder det i et skriftligt svar fra TV2, der erkender, at det ikke er tilfældet.

'Imidlertid har det efterfølgende vist sig, at presseområdet ikke var beskrevet i den oprindelige pladsfordelingsplan, som blev godkendt. På den baggrund har TV 2 og Mastiff nu besluttet, at pressens repræsentanter skal flyttes til et andet lokale, der ligger længere væk fra studiet. Det er vigtigt for os at understrege, at pressens tidligere placering ikke på noget tidspunkt har betydet brandfare eller har afskåret nødudgange.'

Umut og Jenna har endnu ikke været i farezonen trods bundkarakterer fra dommerne. Foto: Ritzau Scanpix/Martin Sylvest Film, tv & radio - 19. okt. 2019 - kl. 18:18 Afviser snyd

Faktisk var det ikke kun Ekstra Bladet, der undrede sig over arbejdsforholdene på stedet.

- Det ser mærkeligt ud, sagde Christiane Schaumbürg-Muller, da hun så de mange ledninger, der hænger fra loftet, hvor journalisterne arbejder fredag aften til danseshowet.

.

Her ses Christiane Schamburg-Müller inden hun skal på scenen. Foto: Mats Magnusen
Her ses Christiane Schamburg-Müller inden hun skal på scenen. Foto: Mats Magnusen

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil brandmyndigheden på torsdag tage på et kontrolbesøg for at følge op på situationen. Ekstra Bladet følger sagen.

Svar fra Hovedstadens Beredskab

Her er brandmyndighedernes svar til Ekstra Bladet:

Studierne i Vermundsgade 40 D, 2100 Kbh Ø er godkendt af byggemyndigheden i Københavns Kommune som forsamlingslokaler med en personbelastning på over 150 personer, og derfor bliver studierne underlagt Beredskabsloven i form af brandsyn.

Ifølge bekendtgørelsen skal der i lokalet være ophængt en godkendt pladsfordelingsplan af redningsberedskabet. Denne pladsfordelingsplan blev indsendt til os den 20-08/2019, hvorefter jeg var ude og besigtig studierne den 5-9/2019, og på det tidspunkt, hvor jeg var på tilsyn, var der ikke indrettet arbejdspladser under tribunerne til jer journalister, hvilken heller ikke fremgår af den ophængte pladsfordelingsplan i studiet.

Da ejeren, brugeren eller en af disse udpeget driftsansvarlig person skal sørge for, at bekendtgørelsen overholdes, skal de således gøre opmærksom på, hvis der er nye forhold, som kræver godkendelse. Jeg agter således at tage kontakt til produktionsselskabet Mastiff med henblik på genbesigtigelse at studierne.

Bekendtgørelsen kan læses her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=116228

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere