Brød sammen for åben skærm: - Helt vildt overvældet

Suzanne Bjerrehuus døjer med helbredet, men det forhindrede hende ikke i at dukke op til 'Vild med dans' og støtte barnebarnet fredag aften

Det blev en fantastisk aften for både farmor og barnebarn. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det blev en fantastisk aften for både farmor og barnebarn. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Suzanne Bjerrehuus er så syg, at hun ikke kan tale.

På grund af en kræftbehandling, som ligger mere end 20 år tilbage, er hun nu ramt af en forsnævring af luftvejene, der giver hende vejrtrækningsproblemer, og som gør, at hun dårligt kan ytre et ord.

Alligevel troppede hun fredag aften op til 'Vild med dans'-studiet for at se barnebarnet Oscar Bjerrehuus danse quickstep med sin partner, Asta Björk.

- Det har været super fedt at have farmor med, fordi det jo ikke er noget, hun normalt tager til på grund af hendes problemer med sygdom, siger Oscar Bjerrehuus til Ekstra Bladet umiddelbart efter fredagens show.

- At se hende være herude og opleve mig gå videre, det betyder rigtig meget for mig. Det er jeg rigtig glad for.

Silas Holsts nydanser, Jakob Fauerby er blevet far. Foto: Mogens Flindt Event & Kultur - 18. okt. 2019 - kl. 19:03 Kæmpelykke: Jakob Fauerby er blevet far

'Jeg har været nervøs'
Det var en tydeligt rørt Suzanne Bjerrehus, der så med fra tilskuerrækkerne, da Oscar Bjerrehuus og Asta Björk som det sidste par blev sendt videre til næste fredags program.

Flere gange undervejs måtte hun fælde en tåre. Heldigvis havde hun også sønnen, Oliver Bjerrehuus, ved sin side.

- Jeg ved ikke, om det gav mig ekstra nerver på, at hun var her. Lidt. Jeg har været nervøs for den her dans, men det endte med at være ti gange federe, at jeg faktisk leverede noget, så hun også kunne opleve, at det kunne jeg godt, fortæller Oscar Bjerrehuus.

En stolt og rørt Suzanne Bjerrehuus følger med fra tilskuerpladserne. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
En stolt og rørt Suzanne Bjerrehuus følger med fra tilskuerpladserne. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Asta Björk nåede imidlertid at blive lidt bange, da de stod tilbage blandt de tre sidste par og ventede seernes dom.

- Jeg nåede at bilde mig selv ind, at det var dét, fordi vi havde fået ret lave point af dommerne, siger hun.

- Jeg blev helt vildt overvældet af, at vi ikke engang skulle i omdans.

Mon ikke farmor også er at finde i Det Kongelige Teater, når 'Vild med dans' afholder Knæk Cancer special næste fredag.

Hendes barnebarn vil i hvert fald endnu engang indtage gulvet med Asta Björk.

Jakob Fauerby og Silas Holst er af bookmakerne blevet udråbt som en af de helt store favoritter til at tage sejren i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 18. okt. 2019 - kl. 16:45 'Vild med dans'-favoritter misser vigtig prøve

70 kommentarer
Vis kommentarer