Brunt boligchok til tre millioner

Turde du overlade hele din formue og alt, hvad du kan låne i banken, til en fremmed? Det gør deltagerne i et nyt TV3-program

I aften har TV3 premiere på et spritnyt boligprogram, der giver den populære genre et ekstra tvist.

'Boligkøb i blinde' hedder programmet, hvor Lisbeth Østergaard sammen med et hold eksperter køber en bolig til et hus-hungrende par, der ikke selv har kunnet finde drømmeboligen.

Det er parrets egne penge, der er på bordet, da købsaftalen bliver underskrevet. Men de nye ejere har ikke set det hus, som eksperterne har investeret i på deres vegne.

I premiereprogrammet er det Maiken Siggaard og Michael Camacho, der i blinde lægger tre millioner kroner for et hus i Smørum. Men som det kan ses i klippet herover, føler parret, at de har købt noget nær katten i sækken.


Alt er brunt og har en næsten museums-agtig 70'er-stil, som er milevidt fra parrets egen. Men der ikke noget at gøre. Maiken og Michael hænger på villaen, om de kan lide den eller ej.

Programmet efterlader dog ikke det voldsomt chokerede par med brune paneler og et slidt trægulv. For Maiken og Michaels penge går eksperterne i gang med at sætte huset i stand - men kun så langt budgettet rækker.

Maikens blik siger det hele. Foto: TV3
Maikens blik siger det hele. Foto: TV3

Næste gang parret ser huset, er det alvor. Nu bor de der, og deres egne ting er flyttet fra Østerbro til den nye adresse i Smørum.

Se hvordan Maiken og Michael reagerer, når de ser deres nye hjem, når TV3 viser 'Boligkøb i blinde' i aften fra klokken 21.

21 kommentarer
Vis kommentarer