Bryan går Breaking Bad-advokat i bedene

Mød virkelighedens 'Saul Goodman' i reklamen herunder

Se Bryan Wilsons Saul Goodman-inspirerede reklame her.

'Lad være med at køre spritkørsel. Men hvis du gør det, så ring til mig!'

Sådan lyder et af den kontroversielle advokat Saul Goodmans reklameslogans i den populære tv-serie 'Breaking Bad', og den amerikanske advokat Bryan Wilson fra staten Texas har tilsyneladende valgt at kopiere Saul Goodmans reklamestrategi.

I en række særdeles hjemmelavede reklamefilm giver han nemlig gode råd til hvordan man håndterer politiet, hvis man for eksempel bliver stoppet og bedt om at tage en alkoholtest.

Se reklamen med de gode råd over artiklen.

Selvom det ikke kan ses i de amatøragtige reklamefilm, er Bryan Wilson, eller 'The Texas Law Hawk' som han kalder sig selv, faktisk en af de førende advokater i byen Fort Worth, hvor hans kontor ligger. Således har det lokale Fort Worth, Texas Magazine to år i træk kåret Wilson til at være blandt regionens bedste advokater med under fem års erfaring, og på hans Facebook-side modtager han også kun positive anmeldelser.

Anmelderne tæller både folk som har fået juridisk hjælp af 'The Texas Law Hawk', og dem, som bare synes hans reklamevideoer er for seje, hvilket tilsyneladende er mange mennesker. Reklamen med alkoholtesten er nemlig i skrivende stund blevet set over 850.000 gange på Youtube.


Må politiet ransage dit hus uden en kendelse? 'The Texas Law Hawk' giver dig svaret!


Karakteren Saul Goodman, spillet af Bob Odenkirk, blev i løbet af 'Breaking Bad' så populær, at han sidenhen fik sin egen spin off-serie, 'Better Call Saul'. Se en trailer for første sæson her.

Filmnyheder - 23. feb. 2015 - kl. 09:38 Manden bag Breaking Bad skaber ny krimiserie

0 kommentarer
Vis kommentarer