Chok-exit: - Der må være sket en fejl

Patrick Smith kunne ikke helt forstå, at han fredag aften slap for at stå i farezonen i 'X Factor'

Mentor Ankerstjerne var en særdeles lettet mand. Video: Lars Sejr

Fredag aften slap Patrick Smith trods bookmakernes dystre forudsigelser for at stå i farezonen for tredje gang i træk.

Til 'X Factor'-deltagerens store overraskelse blev han nemlig stemt direkte videre til næste fredags liveshow og undgik dermed farezonen, som i stedet blev en kamp mellem Echo og Gina Michaells.

Se også: Chok-exit i 'X Factor'

Da Ekstra Bladet talte med Patrick Smith kort efter afgørelsen, havde han stadig ikke helt forstået, at han er videre til næste uge - vel at mærke uden at stå i den efterhånden så velkendte farezone.

- Det har været så sindssygt intenst, og da jeg stod der, og vi var tre tilbage, var jeg 100 procent sikker på, at jeg ville komme i farezonen, og jeg havde min egen sang med til farezonen, som jeg ville synge, fordi jeg vidste, det var sidste gang. Jeg var klar på det, så da hun (Sofie Linde, red.) sagde, at jeg var videre, tænkte jeg: 'Prøv lige at sig det igen. Der må være sket en fejl', lød det fra en overvældet Patrick Smith.

- Det er så fedt, for nu fik jeg min musik igennem på den måde, jeg har valgt at komme igennem med det. De budskaber gik igennem. Jeg har virkelig knoklet for det og øvet, lød det videre fra en glad Patrick Smith.

Både Patrick og hans mentor, Ankerstjerne, var i chok over, at han gik direkte videre til næste liveshow og dermed undgik farezonen. Foto: Mogens Flindt
Både Patrick og hans mentor, Ankerstjerne, var i chok over, at han gik direkte videre til næste liveshow og dermed undgik farezonen. Foto: Mogens Flindt
 

Ekstra chance
Patrick Smith var da også glad for, at seerne hjemme i stuerne valgte at give ham en chance mere, efter han havde optrådt med sin fortolkning af Folkeklubbens 'Sort Tulipan'.

- Måske har folk tænkt: 'Han kunne godt. Det var sgu godt. Han gjorde det sgu okay, så nu skal han have en stemme', lød det fra Patrick Smith.

Gina Michaells tog sin exit i stiv arm. Hun håber, at hun fortsat kan arbejde sammen med Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 15. mar. 2019 - kl. 23:29 Vraget: Her er hendes reaktion

Ifølge Patrick Smith har han været trist over at stå i farezonen hele to gange, men han vil alligevel ikke lave om på sig selv og sin musik.

- Jeg vil ikke lave om på mig selv. Jeg gør, som jeg gør, og så må folk kunne lide det eller ej. At jeg så går videre er fantastisk.

Stor glæde, da det stod klart, at Patrick Smith var videre til næste uge. Foto: Mogens Flindt
Stor glæde, da det stod klart, at Patrick Smith var videre til næste uge. Foto: Mogens Flindt
 

Bliver næste fredag sidste omgang 'X Factor' for Patricks Smiths vedkommende, har han derfor også besluttet sig for at tage det med et smil.

- Jeg elsker alle de mennesker, der er her. Så det ville være forfærdeligt at sige farvel til, men så snart jeg er færdig her, skal jeg jo ud og spille igen. Så skal jeg tilbage til mit arbejde og ud at spille, sagde Patrick Smith og fortsatte:

- Det er da mega nederen, hvis jeg ryger ud. Men jeg er sgu glad. Nu er det bare op på hesten. Jeg er videre.

Patrick Smith viser sin tatovering. Video: Nanna Bay Madsen

108 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen