Chok i køkkenet: - Det er pisseulækkert!

En restaurant i Fredericia er i så store problemer, at den må søge hjælp hos Thomas Castberg

Carmine og Castberg i køkkenet på Da Carmine. Foto: TV3
Carmine og Castberg i køkkenet på Da Carmine. Foto: TV3

Restaurant Da Carmine i Fredericia er i problemer. Gæsterne bliver væk, og det samme gør indtægterne som en følge deraf.

Derfor har parret Carmine De Carlo og hustruen Helena Maria De Souze søgt hjælp hos 'Med kniven for struben', der anført af kokken Thomas Castberg forsøger at redde skrantende restauranter.

Se også: Lukker og slukker efter tv-optræden: - Det er slut

Efter at have smagt på maden står det klart for Thomas Castberg, at evnerne er til stede, mens det modsatte kan siges om kokken Carmines engagement.

- For at være helt ærlig så var det ikke nogen særligt opløftende oplevelse at spise her. Det sjove er, Carmine, at jeg kan faktisk smage, at du godt kan lave mad. Men jeg kan også smage på din mad, at passionen og kærligheden til maden, den er forsvundet, konstaterer Thomas Castberg, der fortsætter:

- Du har bevæget dig langt væk fra den, du egentlig er som kok, hvis du skal have en restaurant, så skal du tilbage til den kok, du egentlig var.

Thomas Castberg savner kærlighed til maden. Foto: TV3
Thomas Castberg savner kærlighed til maden. Foto: TV3

Pisseulækkert
Da der kommer gæster i butikken, og Castberg skal overvåge, hvordan køkkenet fungerer, bliver han chokeret. Brød skæres på samme bræt, hvor der behandles råt kød, og det er mere, end tv-kokken kan kapere, da det sker gentagne gange.

- Det er pisseulækkert, lyder det forarget.

Se også: Konkurs under tv-program: - Det kom ikke som et chok

I køkkenet går bølgerne højt. Og i restauranten kan gæsterne høre skænderierne ægteparret imellem, imens der arbejdes for at få maden klar. Opvasken, den hober sig op.

- Det roder ad helvedes til herude, konstaterer Castberg, der altså står foran en stor opgave.

For selv om Carmine kan lave mad, så viser han det ikke.

- Når man laver mad, man ikke kan lide, og ikke engang gider smage på. Ingen kærlighed overhovedet. Hvad fanden er der så tilbage? Et skilt på døren, hvor der står lukket, konstaterer tv-kokken.

Hvordan det går for Carmine og Helena, kan ses i aften klokken 21 på TV3 i 'Med kniven for struben'.

36 kommentarer
Vis kommentarer