Chok i 'X Factor': Slagtet af Blachman

19-årige Magnus leverede lige præcis det, Blachman havde efterlyst, men det var ikke nok til at sikre ham en plads videre

Aftenens afsnit af 'X Factor' bød også på Alma, der slog benene væk under dommerne - udover Blachman, der var HELT uenig med de andre. Video: TV2

Thomas Blachman var i hopla fredag aften i 'X Factor', hvor han pressede sine unge deltagere ved 'Five chair challenge'. Igen og igen efterlyste han et musikalsk højdepunkt, og igen og igen fik han pointeret, at det ikke var hændt.

Da det endelig skete, smed han vedkommende på porten.

- Jeg har efterlyst musikalske øjeblikke i dag, og du leverer det mest afbalancerede ud af alle. Jeg synes virkelig, du har fundet din stil og din ting. Du kommer her og leverer et et øjeblik, indledte den skaldede dommer, imens 19-årige Magnus Lasse Petersen stod på scenen og afventede, om tommelfingeren vendte op og ned.

Oh Land får verbale tæsk for sin optræden i '5 Chair Challenge'. Foto: Lasse Lagoni/TV2 Film, tv & radio - 26. jan. 2020 - kl. 10:31 Seerne raser efter 'X Factor'-kaos: Smid Oh Land ud

Det blev det sidste.

- Men det er også en farvelsang på en eller anden måde. Hvis vi afmonterer dig fra guitaren, falder du et helt andet sted hen. Det lyder pisse godt, men hvis vi skal arbejde med dig, skal vi begynde forfra. Du skal ikke tage det personligt eller som et nederlag, men jeg kan ikke give dig en plads. Jeg kan give dig min respekt og min kærlighed, og jeg anerkender, at du er fandeme nået langt på kort tid, fortsatte Blachman.

Magnus Lasse Petersen imponerede stort - og røg ud. Foto: Screendump/TV2
Magnus Lasse Petersen imponerede stort - og røg ud. Foto: Screendump/TV2
 

Ekstremt træls
Da Ekstra Bladet fanger Magnus Lasse Petersen over telefonen, virker han afklaret om situationen.

- Det er selvfølgelig ekstremt træls, når man finder ud af, at man ikke er med, men det er vel sådan, det er, siger den unge musiker, der fortsætter:

- Jeg var selvfølgelig skuffet på egne vegne, men også på grund af min familie. Jeg kom for at gøre min familie stolt, og det, der foregik oppe i hovedet på mig, var, at jeg også skuffede andre, forklarer han.

Det lykkedes ikke Magnus Lasse Petersen at sikre sig en af de fem stole. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Det lykkedes ikke Magnus Lasse Petersen at sikre sig en af de fem stole. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Magnus Lasse Petersen har dog valgt at vende situationen om og fokusere på det positive. For selv om han ikke gik videre, så fik han faktisk meget ros fra Thomas Blachman.

- Jeg var ekstremt glad for min præstation, og jeg er ikke vred over det, Blachman sagde, fordi han også havde ret i meget. Det handlede mest om at præstere godt, og jeg var helt vildt tilfreds med min egen præstation, siger han.

Oh Land kom for alvor i modvind lørdag aften. Foto: Lasse Lagoni / TV2 Film, tv & radio - 25. jan. 2020 - kl. 21:14 Oh Land i kæmpe bommert: Det så du ikke på tv

Men er det ikke latterligt, at du ikke går videre, når du leverer det musikalske øjeblik, han har efterspurgt hele dagen?

- Selvfølgelig ville jeg gerne have været videre, og det tænkte jeg også bagefter, men jeg vælger at fokusere på det positive. Selvfølgelig er man skuffet og tænker, hvad man ellers kunne have gjort, men selv trods det, så var jeg tilfreds med det hele. Tankerne om at jeg burde have været videre, har da kørt i mit hoved, siger han.

- Men Blachman sagde ikke, at han ikke kunne sende mig videre, fordi jeg ikke var god nok. Det er det, jeg fortæller mig selv.

Blachman med sine fem udvalgte, der skal med på bootcamp, hvor de skæres ned til tre: Alma, Nichlas, Mathilde, Emil og Karen Marie. Foto: Lasse Lagoni
Blachman med sine fem udvalgte, der skal med på bootcamp, hvor de skæres ned til tre: Alma, Nichlas, Mathilde, Emil og Karen Marie. Foto: Lasse Lagoni

Klar på mere
Men det er ikke nødvendigvis slut for den 19-årige silkeborgenser. Lars Ankerstjerne har fortsat muligheden for at stable sin egen gruppe på benene med Blachman og Oh Lands rester. Om det er sket for Magnus Lasse Petersen, kan han naturligvis ikke afsløre, men han erkender, at tanken tiltaler ham.

- Jeg ville helt sikkert være interesseret, hvis han spurgte. Det kunne være fantastisk, siger han.

Næste fredag er det Lars Ankerstjernes tur til at indtage den varme stol, hvor han skal finde de grupper, der fortjener en plads til bootcampen.

26 kommentarer
Vis kommentarer