Chokeret tv-kok: - Det er ikke et socialkontor

Thomas Castberg forsøger i 'Med kniven for struben' at få styr på restauranten Limone - men vejen dertil er lang - meget lang

Thomas Castberg må sende en stor del af maden tilbage til køkkenet i tirsdagens afsnit af 'Med kniven for struben'. Foto: Nordic Entertainment Group
Thomas Castberg må sende en stor del af maden tilbage til køkkenet i tirsdagens afsnit af 'Med kniven for struben'. Foto: Nordic Entertainment Group

Kokken Thomas Castberg kommer igen på noget af en opgave, når han i tirsdagens afsnit af 'Med kniven for struben' på TV3 besøger restauranten Limone i Struer, som ejes af Helle og hendes mand.

På Limone er en stor del af maden nemlig præfabrikeret, og det falder bestemt ikke i Thomas Castbergs smag.

- Jeg tror ikke, der er nogen kokke, der vil lægge navn til det mad der. Hvis jeg kigger på jeres menukort, så står der, at I bruger friske råvarer så vidt som muligt. Jeg synes næsten ikke, der er noget, der kan være længere væk fra sandheden. Det er sous vide-bøffer og kylling. Det er færdige saucer. Fritter fra en pose. Når jeg står her i køkkenet, er jeg faktisk ikke blevet klogere på, om der rent faktisk er nogen, der kan finde ud af at lave mad, lyder Thomas Castbergs hårde dom, efter han første gang har smagt maden hos Limone.

Se også: Tv-kok i chok: Intet mindre end vanvittigt!

- Det vil jeg vove den påstand, at det kan jeg, siger Helle som modsvar.

Det er Thomas Castberg dog ikke så overbevist om. Efter hans første måltid i restauranten ender han nemlig med at sende en kalvemedaljon tilbage hele tre gange, fordi køkkenet ikke formår at stege den 'medium rare', som han har bestilt.

- Det er tankevækkende, at ingen af jer ved, at det (at stege den medium rare, red.) ikke kan lade sig gøre med en bøf, der er lavet i sous vide. Hvis jeg ikke havde stoppet jer, havde I gjort det ti gange. For mig er det et problem, hvis I synes, at det her er god mad. Det er færdigfabrikeret mad, lyder den kontante dom fra Castberg.

Ifølge Thomas Castberg er der på ingen måde styr på tingene i køkkenet på Limone. Foto: Nordic Entertaintment Group
Ifølge Thomas Castberg er der på ingen måde styr på tingene i køkkenet på Limone. Foto: Nordic Entertaintment Group

Får et chok
Den kendte kok sætter sig derfor under sit ophold for at teste, om personalet i køkkenet overhovedet kan lave mad - denne gang med friske råvarer.

Her opdager han endnu et problem. Helle kan rent faktisk lave mad, men hun har svært ved at give ansvaret fra sig, og hendes mange medarbejdere i køkkenet farer derfor forvildet rundt uden at vide, hvad de skal give sig til.

Thomas Castberg håber, at der vil være penge til at hjælpe folk i gang igen, for han er sikker på, at der vil komme mange konkurser. Foto: Linda Johansen Danske kendte - 10. maj. 2020 - kl. 09:11 Tv-kok: - Der venter et blodbad

- Allerede inden, de er gået i gang, får jeg et chok over, hvad jeg ser i køkkenet. Helle bruger ikke sit personale, siger Castberg, der konstaterer, at de i køkkenet slet ikke kommunikerer med hinanden.

- Jeg synes, du har hovedløse høns rendende rundt i køkkenet, og det er faktisk, fordi de er i tvivl om, hvad de skal, siger han henvendt til Helle.

Castberg forsøger at lære Helle at tage ansvar i køkkenet. Foto: Nordic Entertainment Group
Castberg forsøger at lære Helle at tage ansvar i køkkenet. Foto: Nordic Entertainment Group
 

Det bliver for meget for Helle, der føler sig nødsaget til at gå midt i optagelserne, fordi hun får det skidt.

- Jeg føler, at jeg skal kaste op, og at jeg er ved at løbe skrigende bort, siger Helle, der er på randen af sammenbrud.

Glade medarbejdere
Trods de mange problemer på Limone, er medarbejderne glade for at være på restauranten. Men det giver Thomas Castberg ikke meget for. Han mener nemlig mest af alt, at restauranten minder om en hyggeklub.

- Når jeg skal se på jeres sted som en professionel restaurant - så er det her mere en hyggeklub. Der mangler klart regelsæt, struktur, tydelige ansvarsområder, tydelig ledelse, lyder det fra Castberg.

Thomas Castberg kommer på noget af en opgave i køkkenet. Foto: Nordic Entertainment Group
Thomas Castberg kommer på noget af en opgave i køkkenet. Foto: Nordic Entertainment Group

Det mener medarbejderne Gitte dog slet ikke har noget på sig.

- Det er godt, du synes, det er hyggeligt, Gitte. Men Helle er ved at arbejde sig selv ihjel. Det skal vi have lavet om på. Det er ikke et socialkontor, lyder det fra Castberg henvendt til Gitte.

Se også: Fik hjælp af kendis-kok: Nu er det slut

Hvordan det går Helle og Limone, og om de får styr på restauranten, kan du se, når der er sæsonafslutning på 'Med kniven for struben' tirsdag aften klokken 21 på TV3 og Viaplay.

120 kommentarer
Vis kommentarer