Citybois tilbage i 'X Factor'

For fem år siden indtog hitmagerne scenen i det populære sangprogram 'X Factor'. Nu vender de tilbage

Det er fem år siden Citybois var med i 'X Factor'. Den gang var de et stort hit blandt pigerne, som det ses her.

Når 'X Factor' ruller over skærmen fredag aften, bliver det med popduoen Citybois ombord.

Citybois var deltagere tilbage i 2015, hvor de havde Thomas Blachman som mentor. Desværre måtte gruppen vinke farvel i semifinalen.

- Det er en drømmesituation med fem års reunion på X Factor, samme dag som vi udgiver vores første danske album BOIS FOREVER, lyder det fra popduoen.

Se også: Sofie Linde deler nøgenbillede af manden

Seerne kan glæde sig til, at drengene spiller deres nye sang 'Kærlighed gør blind', der er spækket med energi og kærlighed. Derudover får vi lov til at høre Thor Farlov synge fransk, når de indtager scenen.

Drengene kan dog kun forvente dåseklap og jubel i det tomme studie, da programmet fortsat bliver holdt uden publikum.

- Det er klart, at vi allerhelst vil have publikum på rækkerne i morgen til at heppe med på Semifinalisterne, men forsamlingsforbuddet gør, at vi må tænke kreativt i den forbindelse. Vi har derfor sørget for et live-publikum, i det omfang det nu kan lade sig gøre, så semifinalisternes venner og familie kan være med til at heppe og feste, siger underholdningsredaktør Dorte Borregaard.

Som følge af coronakrisen har 'X Factor' holdt to måneders pause, og når første liveshow bliver holdt fredag 15.maj, bliver det med sange fra musicals og musikfilm.

Aksel og Magnus er færdige med 'X Factor'. Foto: Jonas Olufson Film, tv & radio - 5. maj. 2020 - kl. 14:55 Ærgerlige Magnus: - Det er ret træls

Blachman har forsat alle sine tre deltagere med i konkurrencen, Alma Agger, Mathilde Caffey og Emil Wismann.

Ankerstjerne har kun Smokey Eyes tilbage, da duoen Magnus og Aksel trak sig.

Oh Land har deltageren, Ilona, tilbage i konkurrencen.

Det skal deltagerne synge:

15-22

- Mathilde Caffey: ”Right Round” af Flo Rida feat. Kesha, Pitch Perfect

- Alma Agger: ”Bigger” af Beyoncé, The Lion King

- Emil Wismann: ”Itsi-Bitsi” af Steppeulvene, Steppeulven

GRUPPER

- Smokey Eyes: ”I Want to Hold Your Hand” af T.V. Carpio / Original The Beatles, Across the Universe

23+

- Ilona: ”Chim Chim Cher-Ee” af Dick Van Dyke, Julie Andrews, Karen Dotrice, Matthew Garber, Mary Poppins

 

Hvordan det går de resterende deltagere i 'X Factor' kan ses på fredag kl 20.00 på TV2.

21 kommentarer
Vis kommentarer