Der var ikke sparet på noget, da årets 'Vild med dans'-finale løb af stablen fredag aften i Horsens.
Ikke desto mindre måtte to af de tre finalepar gå slukøret hjem, da der som altid kun var én vinder.
Aftenens andenplads gik til Coco O. og Morten Kjeldgaard, der dog ikke tog situationen synderligt tungt.
- Jeg tænker, at det var virkelig overraskende og fantastisk (at vi nåede så langt, red.). Det lyder kedeligt at sige, men vi havde altså honestly ikke regnet med at vinde. Jeg tror egentlig bare, at da vores freestyle var overstået, var jeg lettet, lyder det fra Coco, da Ekstra Bladet møder hende og Morten Kjeldgaard umiddelbart efter det store finaleshow.
- Sådan havde jeg det også, istemmer Morten Kjeldgaard.
- Der er sindssygt meget glæde lige nu, jeg tror, det er på grund af freestylen, som vi jo næsten lige har danset, og det gik bare mega godt, siger Coco O., der sammen med makkeren Morten Kjeldgaard som det eneste par fik 40 point for deres freestyle.
Nu reagerer de på historisk sejr
Hård konkurrence
Parret havde på ingen måde forventet at nå til den store finale, og derfor gør andenpladsen heller ikke så ondt.
- Når man laver performance, synes jeg på en eller anden måde, det handler om at lave noget, man synes, der er fedt. Det handler ikke om at vinde, man ved jo ikke, hvad folks smag er, når de sidder derhjemme og stemmer, men vi leverer noget, vi synes er sjovt, siger Coco O.
Morten Kjeldgaard slår dog også fast, at de ikke ligefrem har været oppe mod et hold nybegyndere.
- De andre er mega dygtige, det kan man jo se, så det er jo en hård konkurrence, siger han.
Parret er da også enige om, at Jakob Fauerby og Silas Holsts historiske sejr var velfortjent.
- De klarede det så godt fra første program, lyder vurderingen fra Coco O.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.