Coronakaos flytter 'X Factor'-finalen

Talentprogrammet blev i sidste uge lukket for tilskuere. Nu åbner TV2 igen for gæster, men finalen bliver flyttet væk fra Horsens

Fredagens udgave af 'X Factor' blv afviklet uden publikum, hvilket bestemt ikke generede Thomas Blachman.

Det var uden tilskuere, da rapperen Kaspar 'Kali' Andersen i fredags fik besked om, at han måtte forlade årets udgave af 'X Factor'.

På grund af frygt for spredning af coronavirus havde produktionen nemlig valgt at udelukke tilskuere, efter statsminister Mette Frederiksen anbefalede at aflyse arrangementer med mere end 1000 deltagere - selvom 'X Factor'-studiet i Brøndby kun har plads til maksimalt 550 personer.

- Vi har valgt at aflyse publikum til aftenens 'X Factor'. Aflysningen sker ud fra et sikkerhedsprincip, og TV2 vil i den kommende tid dykke ned i, hvordan vi fremadrettet vil afvikle 'X Factor', fortalte kanalchef for TV2, TV2 FRI og TV2 Charlie, Dorthe Tirstrup, i fredags til Ekstra Bladet.

Ben & Tan mærker begge konsekvensen af deres musikkarriere. Foto: Anthon Unger Event & Kultur - 8. mar. 2020 - kl. 17:23 - Det kostede mig jobbet - igen

Nu har TV2 haft mere tid til at vurdere situationen, og her er man kommet frem til, at tilskuere igen bliver lukket ind, når det næste liveshow afholdes på fredag. Det skriver kanalen i en pressemeddelelse.

'Vi tager publikums og produktionens sikkerhed og helbred meget alvorligt, og vi følger derfor nøje situationen omkring coronavirus og de officielle anbefalinger. I fredags var vi simpelthen ikke sikre på, at vi kunne leve op til myndighedernes anvisninger for arrangementer med færre end 1000 deltagere, og vi valgte derfor at gennemføre ’X Factor’ uden det live-publikum, som utvivlsomt er med til at gøre ’X Factor’ til Danmarks største underholdningsshow.'

'Nu har vi haft lejlighed til at dykke ordentlig ned i anbefalingerne, og med nogle justeringer i studiet og faciliteterne omkring studiet er vi heldigvis klar til at byde publikum velkommen igen på fredag,' fortæller Lotte Lindegaard, programdirektør på TV 2, i pressemeddelelsen.

TV2 har blandt andet justeret antallet af tilskuere, der bliver lukket ind, så der kommer til at være større afstand mellem publikummerne.

Alma Agger er kusine til Viilbjørk Malling Agger, der er datter af Søren Malling. Foto: Jonas Olufson Film, tv & radio - 8. mar. 2020 - kl. 14:51 'X Factor'-stjerne afslører: Har en kendt kusine

Flytter finalen
Det var meningen, at 'X Factor'-finalen skulle have fundet sted i Forum Horsens 3. april, men det kommer ikke til at ske. Det oplyser TV2 ligeledes i pressemeddelelsen.

I stedet bliver finalen afholdt i studiet i Brøndby, hvor de andre 'X Factor'-liveshows også bliver afholdt.

'Vi er i fuld gang med at lægge helt nye planer for årets finalebrag, der bliver et både flot og spektakulært show. Men vi er selvfølgelig ærgerlige over at måtte skuffe de mange danskere, der allerede havde sikret sig plads til finalen i Horsens 3. april,' siger Lotte Lindegaard.

Hvis man allerede havde nået at sikre sig plads til finalen i Horsens, vil man de kommende dage blive kontaktet af Ticketmaster, og man får naturligvis sine penge retur, lyder det i pressemeddelelsen.

Mange seere bemærkede, at Sofie Linde talte om menstruation på scenen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 7. mar. 2020 - kl. 20:21 Sofie Linde hyldet for menstruations-ups

25 kommentarer
Vis kommentarer