Coronatiden har helt klart ikke været god for 'X Factor'

Fredag aften blev det helt store slag mellem TV2 og DR slået, og igen vandt DR og 'Fællessang - hver for sig'

Igen fredag vandt Phillip Faber tv-krigen over Blachman og 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt/Gregers Tycho
Igen fredag vandt Phillip Faber tv-krigen over Blachman og 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt/Gregers Tycho

Fredag aften var der igen budt op til den helt store tv-krig mellem DR1 og TV2.

Her sendte DR1 nemlig endnu en gang 'Fællessang - hver for sig' med Phillip Faber, mens TV2 blændede op for den første del af 'X Factor'-finalen.

Fredag i sidste uge var det Phillip Faber og DR, der løb med den helt store sejr med 835.000 seere, mens TV2 måtte nøjes med 717.000 seere.

Se også: Overrasket tv-ekspert: Jeg har aldrig set noget lignende

Dermed slog DR konkurrenten med flere end 100.000 seere - helt præcist 118.000.

Og et lignende billede ser vi igen fredag, hvor DR og 'Fællessang' igen har et højere seertal end 'X Factor'-finalen.

Fredag havde den første del af 'X Factor'-finalen 633.000 seere (35 procent), mens DR og 'Fællessang - hver for sig' havde 791.000 seere (49 procent).

DR havde altså 158.000 seere mere, til trods for at der blev sendt finale på TV2.

Lørdag havde 'X Factor' dog flere seere end om fredagen. Her lå de på 757.000 seere, da det blev afgjort, at Alma Agger løb med sejren.

'Fællessang - hver for sig' havde igen flere seere end 'X Factor', selvom der fredag var finale. Foto: Mogens Flindt
'Fællessang - hver for sig' havde igen flere seere end 'X Factor', selvom der fredag var finale. Foto: Mogens Flindt
 

Glade og stolte
Til trods for, at TV2 igen taber terræn til DR, er de dog glade for antallet af seere, der har fulgt med.

- Vi er så glade og stolte over en flot ’X Factor’ finale-weekend på TV2, hvor der blev sat punktum for en usammenlignelig sæson! Det er ikke tidligere i ’X Factor’s historie set, at man midt i det serielle format har holdt en ni ugers ufrivillig pause, og vi er lettede og glade for, at det trods omfattende ændringer i produktionen er lykkedes på så flot vis at afslutte ’X Factor’ 2020, lyder det fra underholdningsredaktør hos TV2 Dorte Borregaard, der fortsætter:

- For første gang i dansk ’X Factor’ sendte vi en todages-finale. Fredag delte vi igen seerne med ’Fællessang’, hvor vi glæder os over, at 44 procent af de 20-60-årige valgte at se ’X Factor’ – og lørdag aften så 60 procent af seerne mellem 20 og 60 år finaleafslutningen, hvor Alma Agger blev kåret som årets vinder af ’X Factor’ 2020. Igen kan vi se, at ’X Factor’ også klarer sig rigtig flot på TV 2 PLAY hen over weekenden, så med tidsforskudt sening stiger tallene yderligere, siger hun videre.

Phillip Faber har i den grad formået at samle danskerne. Foto: Kim Matthäi Leland
Phillip Faber har i den grad formået at samle danskerne. Foto: Kim Matthäi Leland
 

Se også: Nyt job til Phillip Faber

'X Factor' er taberen
Keld Reinicke er en af Danmarks førende tv-eksperter. Han har arbejdet både på DR og TV2, hvor han blandt andet har været programchef.

Med forbehold for den ekstraordinære coronasituation konkluderer han, at det ikke har været det stærkeste 'X Factor'-år i tv-historien.

- Man har en vinder og en taber, og her ser det ud til, at 'X Factor' er taberen. Hvis folk virkelig fulgte med, ville tallene jo være eksploderet om lørdagen, men det gjorde de ikke. Selv om tallene stadig er flotte, så kan 'X Factor' ikke det samme, som det kunne før i tiden, siger han og tilføjer:

- Den her coronatid, hvor man har måttet stoppe 'X Factor' i et stykke tid, det er helt klart ikke godt for et program, hvor man skal følge med uge for uge. Hele spændingskurven har man måttet bryde. For at være fair i vurderingen af 'X Factor' skal man huske på, at man aldrig tidligere har oplevet et brud på formatet på den her måde.

Trods de halvlunkne seertal og lussingen fra DR's hjemmestrikkede fællessang mener Keld Reinicke, at det er for tidligt at stemme Blachman hjem eller droppe konceptet.

- Selvfølgelig skal man lave det igen i et normalt år. Hvis det så heller ikke går tilfredsstillende, må man overveje fremtiden, men at lukke det nu på den her baggrund ville være forkert

Tamt uden Blachman
- Skal Blachman udskiftes?

- Jeg har kigget på 'X Factor'-formatet i andre lande, og de lande, der klarer sig allerbedst med 'X Factor', er de lande, der har en meget stærk karakter. Så hvis du spørger mig, er Blachman nok det sidste, jeg ville skifte ud. Det ville blive et meget tamt program uden ham.

Da Ekstra Bladet fredag aften mødte 'X Factor'-dommerne Thomas Blachman og Oh Land samt værtinde Sofie Linde, forklarede de, hvad de tænker om, at Phillip Faber og 'Fællessang' har overhalet dem på seere.

Det kan du læse meget mere om her:

Film, tv & radio - 23. maj. 2020 - kl. 10:21 Revser DR: De vandt slet ikke

67 kommentarer
Vis kommentarer