Damerne vil have 'X Factor'-favorit

I fredagens liveshow fortalte Lars Ankerstjerne, at damerne er efter hans artist Benjamin Rosenbohm. Hovedpersonen selv manede dog til besindighed

Benjamin Rosenbohm løfter sløret for, hvad damerne skal gøre for at score ham. Video: Lars Sejr

I fredagens liveshow i 'X Factor' fortalte Lars Ankerstjerne for rullende kameraer, at hans deltager Benjamin Rosenbohm er blevet en utroligt populær herre hos de unge damer.

Og da Ekstra Bladet fangede Benjamin Rosenbohm efter programmet, hvor han endnu engang var gået videre på seerstemmerne, brød han ud i et halvnervøst grin, da snakken faldt på hans popularitet hos det modsatte køn.

Gina Michaells tog sin exit i stiv arm. Hun håber, at hun fortsat kan arbejde sammen med Thomas Blachman. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 15. mar. 2019 - kl. 23:29 Vraget: Her er hendes reaktion

For det sidste, han ønsker, er at udstille dem, der skriver.

- Jeg tror virkelig, at folk får den forkerte opfattelse. Der ér nogle, der skriver, må jeg indrømme, men jeg håber virkelig, folk husker, at det bare er mennesker, der giver dejlige komplimenter, sagde han.

Benjamin Rosenbohm og Patrick Smith er begge videre til næste uge. Foto: Mogens Flindt
Benjamin Rosenbohm og Patrick Smith er begge videre til næste uge. Foto: Mogens Flindt

Er single
Det er blandt andet på Instagram, at de flatterende beskeder havner i indbakken.

- Det er meget forskelligt, hvor mange, der skriver, men det er ikke, fordi hele min DM (besked-indbakke, red.) er fyldt med 'jeg elsker dig, Benjamin, du er mega cute'. Det er mest folk, der siger 'jeg elsker det, du laver', og jeg tror også, det er det, der betyder mest for mig.

Se også: Chok-exit i 'X Factor'

Den 16-årige sanger er single, bekræfter han, og der er én særlig ting, han vægter højt hos en potentiel bejler. Direkte adspurgt hvad man skal gøre, hvis man vil have en chance for at score ham, lød svaret:

- Jeg tror bare, man skal være sig selv. De bedste karaktertræk, du kan vise mig, er dem, du selv har. Ligeså snart du prøver at være fake eller noget, du ikke er, så kan jeg ikke tro på dig. Man skal bare være sig selv, fortalte han.

Beskederne i indbakken er formentlig ikke blevet færre efter fredagens liveshow, hvor han gav en imponerende fortolkning af The 1975's 'Be my mistake'. Det gav ham en billet videre til næste liveshow, der kan ses på fredag på TV2.

4 kommentarer
Vis kommentarer