Danmarks første 'Gift ved første blik'-baby er født

Line og Michael, der blev gift i DRs kærlighedseksperiment, er blevet forældre

Se Line og Michael tale om, hvorfor det lykkedes for dem at finde kærligheden i programmet. Video: Philip Davali

Kærligheden har i den grad båret frugt for Line Rask og Michael Hansen, der blev gift i juni måned 2015, da de så hinanden for aller første gang.

Parret, der blev smedet sammen i DR-programmet 'Gift ved første blik', er blevet forældre til en lille pige. Det fortæller programmets redaktør.

- Line og Michael har fået en dejlig lille pige. De er så stolte og glade, siger Sofia Fromberg og fortæller, at de nybagte forældre ikke ønsker at kommentere familieforøgelsen.

Line og Michaels lille datter er den første 'Gift ved første blik'-baby i Danmark og altså lidt af en sensation. Det er formentlig derfor for at tv-ægteparret prøver skåne deres lille datter - og dem selv - for alt for meget opmærksomhed.

De havde de store smil fremme på bryllupsdagen, men allerede på bryllupsrejsen gik det galt mellem Ulrik og Ane. Foto Jakob Mydtskov Kendte Sådan er det gået parrene fra 'Gift ved første blik'

Lige som de andre par, der har medvirket i 'Gift ved første blik', har Line og Michael oplevet en overvældende interesse for deres forhold - også efter programmet. Alle vil følge med i om ægteskabet holder, eller om der er en skilsmisse på vej. Men kærligheden stortrives i New York, og det tror Line Rask, at der er en helt særlig grund til.


- Jeg tror, at det skyldes, at vi i den grad har rigtig meget tid sammen til også at lære hinanden bedre at kende, modsat hvis vi boede hjemme i Danmark i vante omgivelser tæt på vores familier i det daglige. Tiden her i New York går utroligt hurtigt, og det er også rart at kunne færdes her anonymt uden gang på gang at blive genkendt fra DR-programmet i Aarhus, hvor jeg studerede og i København, hvor Michael boede. Denne fred giver tid til at få vores forhold til at blomstre, siger hun.

Tv-parret har været et smut i Las Vegas. Foto: Jakob Mydtskov/DR Danske kendte - 10. okt. 2016 - kl. 16:45 'Gift ved første blik'-par gift igen

Sofia Fromberg glæder sig over, at det licensfinansierede kærlighedseksperiment er endt så fantastisk for parret.

- Jeg er lykkelig på deres vegne, over at de sammen får lov til at opleve det største af alt, nemlig at bringe nyt liv til verden, efter at være blevet matchet i 'Gift ved første blik'. Så herfra skal lyde et kæmpe stort tillykke til dem og den lille nye, siger hun.

Line og Michael fandt kærligheden og hinanden på Københavns Rådhus, da de indgik ægteskab for rullende kameraer. Trods de noget usædvanligt omstændigheder kan de nu både kalde sig for mand og kone og mor og far.

- Vi har været gift i halvandet år, men reelt kun boet sammen i fem måneder, foralte parret, da Ekstra Bladet mødte dem i New York. Kendte Line og Michael fra ’Gift ved første blik’: Sådan er vores liv i New York

Kort tid efter optagelserne til 'Gift ved første blik' sluttede, flyttede parret til New York, fordi Michael var blevet tilbudt et job i metropolen for danske Bjarke Ingels Group. I sommer fortalte Line til Nordjyske Stiftstidende, at hun også havde fundet et arbejde - et job, der var ret relevant.

- Jeg har også selv fundet noget at beskæftige mig med i New York, nemlig i Den Danske Sømandskirke, hvor jeg er ansat og får løn. Her er mødregruppen en del af mit arbejde og jeg arrangerer og afholder også Sankt Hans, Movie Night, Oscar aften, månedlige brunch for netværket og hvad jeg ellers kan finde på. Mødregruppen bliver nu også snart aktuel for mig på en helt anden måde, da jeg er gravid, og vi venter vores datter til efteråret. Jeg er sat til at føde 15. november, men jeg håber dog at det ikke lige bliver på netop denne dag, da jeg her har 30 års fødselsdag, sagde hun til Nordjyske Stiftstidende.

Se også: Dansk 'Gift ved første blik'-par jubler: Vi venter barn

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen