Dansebabe i chok: Frygtede det skulle ske igen

Mille Funk er vantro, efter hun gik videre til næste runde af 'Vild med dans' i kølvandet på sin fadæse sidste år

Mille Funk havde inderligt håbet, at hun kunne danse noget mere side om side med sin kollega og veninde Jenna Bagge, der kom til kort sammen med Emil Thorup. Foto: Mogens Flindt
Mille Funk havde inderligt håbet, at hun kunne danse noget mere side om side med sin kollega og veninde Jenna Bagge, der kom til kort sammen med Emil Thorup. Foto: Mogens Flindt

Mille Funk kunne langt om længe drage et lettelsens suk fredag aften i 'Vild med dans'.

I et lille års tid har hun frygtet at lide samme skæbne som sidste år, hvor hun blev kylet ud af programmet i første runde.

Med aftenens højeste karakter dansede den 26-årige sig dog mageligt videre til næste runde med skuespilleren Esben Dalgaard.

Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 14. sep. 2018 - kl. 21:07 Bagekone gør det igen: For helvede, Rosa!

- Jeg er meget lettet, fordi da programmet begyndte, var jeg nervøs for, at det skulle være mig igen, siger Mille Funk efter sin dans.

Man fristes til at tro, at Dalgaard netop havde været på vagt i IKEA, inden han troppede op på dansegulvet sidste fredag. Foto: Mogens Flindt
Man fristes til at tro, at Dalgaard netop havde været på vagt i IKEA, inden han troppede op på dansegulvet sidste fredag. Foto: Mogens Flindt

Mille Funk og Esben Dalgaard fik også en meget fin karakter i det første program af dettes års udgave af programmet. Mille Funk havde imidlertid ikke regnet med, at Dalgaard kunne danse, inden programmet begyndte.

- Det gjorde jeg virkelig ikke. Jeg er lidt i chok over det på grund af alt det her med klumpfoden (Esben Dalgaard er født med lidelsen klumpfod, red.), og jeg tænkte: 'Hvordan skal det nu gå?'

- Jeg vidste ikke, hvordan det ville influere Esbens balance for eksempel, så det kom virkelig bag på mig, men nu har jeg indset, at jeg har fået mig en ret dygtig dansemand, fortæller hun.

Emil Thorup og Jenna Bagge. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 14. sep. 2018 - kl. 22:33 Første par ude af 'Vild med dans': Skuffelsen er total

Oprindeligt vurderede hun, at de ville være underdogs i et felt, der består af en del andre kendte med større folkelig appel.

- At vi har fået det her i aften (aftenens højeste karakter, red.), er vi stadig lidt i chok over. Jeg tror først, at det går op for os i morgen, siger hun.

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

- Vinder I denne sæson?

- Det, synes jeg, er store ord. Vi havde et delmål, der er det her. Nu må vi tage en dans ad gangen, svarer Funk.

- Hvis jeg skal svare ærligt, lyder der et stort rungende nej til det spørgsmål. Det eneste, vi prøver på nu, er at have det så skægt, som vi rent faktisk har det, supplerer Esben Dalgaard.

Se klippet nedenunder, hvor Emil Thorup revser seerne på 'Vild med dans'

4 kommentarer
Vis kommentarer