Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Dansk instruktør ville sende tæskehold efter dårlig anmeldelse

Da filmen 'Underverden' fik fire stjerner i Ekko, ringede instruktøren op og tog en alvorssnak med bladets chefredaktør

Det er måske meget godt, at Thomas Treo anmelder musik...

Det er i hvert fald ikke helt ufarligt at være i filmbranchen. Det måtte filmmagasinet Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, indse, da han fik Fenar Ahmad i røret.

Ahmad er instruktør på filmen 'Underverden,' og det var en anmeldelse på fire stjerner, der fik instruktøren til at ringe op til Claus Christensen.

- Claus, jeg har nogle venner, der kommer og ordner dig. De smadrer dig!

Der blev talt med store bogstaver i samtalen mellem de to filmkyndige. Foto: Anders Rye Skjold Jensen/POLFOTO
Der blev talt med store bogstaver i samtalen mellem de to filmkyndige. Foto: Anders Rye Skjold Jensen/POLFOTO

Sådan startede Fenar Ahmad samtalen, fremgår det fra den udskrift, som Claus Christensen har gengivet i den seneste udgave af Ekko.

Instruktørens raseri bunder dog ikke kun ud i de fire stjerner, men også selve anmelderen.

- Han er ikke kyndig, og så skal du ikke komme og fortælle mig, at jeg har fået en god anmeldelse. Han er en fucking amatør. Han skriver dårligt og så dine skide stjerner. De jo en fis i en hornlygte i forhold til alle andre medier i Danmark.

Anmelderen var Niels Jakob Kyhl Jørgensen, der skriver speciale i filmvidenskab.

Branchen støtter ikke op
Fenar Ahmad brokker sig i samtalen over, at filmbranchen ikke kan hylde filmbranchen, fordi der altid er nogle, der har ondt et hvis sted, når der er én, der er god.

Det benægter Claus Christensen dog er tilfældet. Det får dog ikke Ahmad til at holde igen.

- Jeg er fucking ked af, at filmbranchen ikke kan støtte op, når man endelig giver den der middelmådighed et los i hovedet, siger han.

Gode venner igen
Selv om de to ikke bliver enige om anmeldelsen, så ser det dog ud til, at Claus Christensen slipper for at få tæsk i denne omgang.

- Mener du det der med at kanøfle mig, spørger chefredaktøren.

- Det kan vi godt holde tilbage, fuck det. Jeg er ikke sådan en hævntype på den måde. Jeg ville bare have det ud af mit system, svarer instruktøren, før han kommer med en uddybning på vredesudbruddet:

- Det er sådan, vi gør i Mellemøsten, og sådan gør vi også på Amager. Det er stilen, mand, og det er sådan, man skal have den her dialog, siger Ahmad.

- Måske skulle vi have gjort det noget mere i Hundige, svarer Claus Christensen, før de høfligt siger farvel til hinanden.

Og hvis nogle skulle være i tvivl om, at de to har begravet stridsøksen, så er den altså god nok. Det har Claus Christensen fortalt til BT.

- Det er en del af den virkelighed, man lever i, når man laver et magasin. Og selv om det ikke er hver dag, at man modtager sådan et opkald, så er der jo en happy ending på historien. Vi går jo fra det hele på en god måde. Men jeg fik da et chok, og det er en meget voldsom måde, at samtalen bliver indledt på, fortæller han til BT.

Film, tv & radio - 16. maj. 2017 - kl. 06:50 Hackere kræver løsesum for ikke at frigive ny Disney-film

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen