Dansk medie i KÆMPE brøler: Afslører vinderen af 'Robinson' før tid

Se og Hør er kommet til at afsløre vinderen af 'Robinson Ekspeditionen', før finalen er blevet sendt på tv

Tidligere mandag kom Se og Hør ved et uheld til at afsløre vinderen af årets 'Robinson Ekspeditionen'.  Foto: TV3
Tidligere mandag kom Se og Hør ved et uheld til at afsløre vinderen af årets 'Robinson Ekspeditionen'. Foto: TV3

Selvom finalen af årets 'Robinson Ekspeditionen' først løber over skærmen mandag aften klokken 20 på TV3, så kan flere danskere allerede nu have fået afsløret, hvem der i sidste ende løber med trofæet og den halve million.

Se og Hør er mandag eftermiddag nemlig kommet til at afsløre årets vinder før tid, da de ved en fejl har offentliggjort en video på YouTube, hvor vinderen ifølge overskriften 'fortæller om sejren'. Den er nu fjernet igen.

Personen, der opdagede brøleren, var 16-årige Benjamin Pedersen. Til daglig går han på gymnasie i Esbjerg, og sammen med resten af sin familie følger han troligt 'Robinson Ekspeditionen' hver mandag aften.

- Jeg abonnerer på Se og Hør på YouTube, og det var der, jeg fik en notifikation om, at videoen var blevet lagt op, siger han til Ekstra Bladet og fortæller også, at videoen blev slettet igen minuttet efter. Her havde Benjamin dog nået at dokumentere fejlen.

- Jeg tænkte 'det er noget lort'. Jeg kunne godt regne ud, at videoen ikke skulle være lagt ud. Jeg viste det også til min mor, og vi synes begge, det er irriterende. Det er jo ikke fedt at vide, hvem der vinder, før tid.

Artiklen fortsætter under billedet ...

'Robinson'-fan Benjamin er godt træt af, at mandagens vinder allerede er blevet afsløret. Privatfoto
'Robinson'-fan Benjamin er godt træt af, at mandagens vinder allerede er blevet afsløret. Privatfoto
 

Se også: Brød sammen i tårer: - Det var et rent helvede

Selvom Benjamin efterfølgende truede Se og Hør med, at han ville lægge det screenshot, han har taget, ud på Facebook, har han alligevel ombestemt sig, fordi han ikke vil afsløre vinderen for de mange danskere, der sidder og følger med hjemme i stuerne, når vinderen skal kåres.

- Jeg tænker også, at jeg vil se finaleafsnittet. Men lidt af spændingen er godt nok forsvundet, siger Benjamin.

På dette billede fremgik det, hvem vinderen af 'Robinson Ekspeditionen' er. Ekstra Bladet har valgt at sløre billedet fuldkommen for ikke at afsløre vinderen.
På dette billede fremgik det, hvem vinderen af 'Robinson Ekspeditionen' er. Ekstra Bladet har valgt at sløre billedet fuldkommen for ikke at afsløre vinderen.
 

Vil ikke ødelægge oplevelsen
Niels Pinborg, chefredaktør på Se og Hør, er opmærksom på, at de er kommet til at afsløre vinderen før tid, men han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at komme med de store kommentarer til sagen.

'Jeg er af den opfattelse, at al omtale af fejlen vil kunne ødelægge det for tv-seerne. Det vil jeg ikke medvirke til, inden programmet er sendt', skriver Pinborg i en sms til Ekstra Bladet.

Niels Pinborg oplyser derudover, at selve videoen aldrig blev offentliggjort, men at et billede af vinderen og teksten 'hør ...  (navn fjernet, red.)fortælle om sejren' rigtig nok blev publiceret før tid.

Ifølge Niels Pinborg er afsløringen kun nået ud til de danskere, der følger Se og Hørs kanal på YouTube. Indtil videre har Se og Hør hørt fra tre personer i forbindelse med fejlen.

Se også: 'Robinson'-deltager amok: - Hvad fanden tror I, det er?!

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra TV3, men deres presseafdeling oplyser, at de ikke har nogen kommentar til sagen.

Du kan se, hvem der vinder årets udgave af 'Robinson Ekspeditionen', mandag aften fra klokken 20 på TV3.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere