Dansk musiker ny vært på talentshow: Måtte lyve for mor og far

Når 'Voice Junior' bliver sendt, bliver det med DR-veteranen Jacob Riising og L.I.G.A-trommeslager Ihan Haydar som værter

Ihan Haydar kom til Danmark som tiårig. I 2016 fik hun dansk statsborgerskab. Foto: Kevin Welk
Ihan Haydar kom til Danmark som tiårig. I 2016 fik hun dansk statsborgerskab. Foto: Kevin Welk

Når tidligere DR-vært Jacob Riising ruller over skærmen på Kanal 5 som vært på sangprogrammet 'Voice Junior', bliver han ikke alene.

Det bliver nemlig sammen med den 25-årige kvindelige trommeslager fra det danske popband L.I.G.A, Ihan Haydar, som medvært.

- Jeg glæder mig vildt meget. Jacob Riising er jo meget erfaren, og selvom vi skal være et makkerpar, er det også bare om at suge til mig med viden og erfaring fra ham.

- Før vi mødte hinanden i forbindelse med programmet, havde jeg kun mødt ham en enkelt gang. Det var til børnenes MGP, hvor han var vært, og jeg skulle spille trommer. Jeg var totalt starstruck og fik da også taget billeder med ham og det hele. Det er lidt sjovt at tænke på nu, fortæller den 25-årige Ihan Haydar grinende til Ekstra Bladet.

Hun håber, at hun som vært kan give de unge deltagere noget ro og tryghed.

- Jeg startede selv min karriere ved at være med i Melodi Grand Prix, og dermed håber jeg, at min historie kan være med til at inspirere de unge til at forfølge deres musikdrømme, forklarer hun.

Jacob Riising skal være vært på to store underholdningsprogrmmer i foråret. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 23. jan. 2019 - kl. 09:45 Efter DR-fyring: Nu skifter Jacob Riising kanal

Se også: Dobbelt op på Riising: - Jeg skal ikke konkurrere med mig selv

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ihan Haydar bor på Amager med sin musikerkæreste, Esben Svane. Foto: Kevin Welk
Ihan Haydar bor på Amager med sin musikerkæreste, Esben Svane. Foto: Kevin Welk

Måtte ikke spille trommer
At forfølge drømmen om musik startede da heller ikke helt nemt for den kvindelige trommeslager.

I 2003 flygtede hun og familien til Danmark fra Irak.

- Da vi kom herop, var mine forældres plan, at jeg skulle være advokat eller læge. I hvert fald ikke trommeslager. Så der blev jeg nødt til at lyve. Jeg har aldrig gået til undervisning, men jeg har i stedet øvet og øvet alene i musiklokalet på min folkeskole. Så blev jeg efter skole og spillede, men fortalte mine forældre, at jeg var til lektiehjælp, forklarer hun.

I dag er forældrene dog stolte af deres datter og støtter hendes karriere som musiker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mette Lindberg var dommer i 'X Factor' i to sæsoner. Foto: Mogens Flindt
Mette Lindberg var dommer i 'X Factor' i to sæsoner. Foto: Mogens Flindt

'X Factor'-dommer
Mens både Jacob Riising og Ihan Haydar er spritnye i 'Voice Junior'-sammenhæng, vender to velkendte coaches tilbage til programmet. Både Joey Moe og Wafande er tilbage i dommer- og coachstolen, og det efterlader ét tomt sæde til en ny.

Valget er faldet på tidligere 'X Factor'-dommer og 'All Together Now'-holdkaptajn Mette Lindberg.

- Jeg glæder mig helt vildt til at finde og guide de nye unge sangstjerner og tage plads i den knaldrøde læderstol mellem Joey og Wafande. Vi ser meget frem til at møde masser af talentfulde børn og unge - og for øvrigt, hvis man ikke har meldt sig til casting endnu, så kan man heldigvis stadig nå det! har Mette Lindberg tidligere sagt til Ekstra Bladet.

'Voice Junior' har premiere til foråret.

Jacob Riising. Arkivfoto: Mogens Flindt
Jacob Riising. Arkivfoto: Mogens Flindt
 

1 af 2 Jacob Riising. Arkivfoto: Mogens Flindt
2 af 2 Ihan Haydar kom til Danmark som tiårig. I 2016 fik hun dansk statsborgerskab. Foto: Kevin Welk
39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere