Dansk satsning droppet af streaming-gigant: - Den skal blive til noget

Per Fly ærgrer sig over, at HBO Nordic trak sig fra 'Pelle Erobreren'-fortsættelsen, men projektet er ikke lagt helt i graven

Per Fly med sin kone, Charlotte Fich, til gallapremiere på 'Krudttønden'. Foto: Mogens Flindt
Per Fly med sin kone, Charlotte Fich, til gallapremiere på 'Krudttønden'. Foto: Mogens Flindt

I slutningen af 2019 var der dårlige nyheder til Per Fly og resten af holdet bag serien om Pelle Erobreren.

Her trak HBO Nordic sig fra projektet, der skulle være en otte episoders lang fortsættelse af den Oscar-vindende film 'Pelle Erobreren' fra 1987, og siden har seriens fremtid været tvivlsom.

TV2 havde ellers allerede købt rettighederne til at vise serien, ligesom Filminstituttets Public Service Pulje havde givet 21 millioner kroner til projektet, der skulle have været HBO Nordics første danske serie.

Streamingtjenesten kunne dog ikke få finanserne til at hænge sammen, og derfor trak de stikket.

Se også: Paprika Steen opereret: Ramt af hjernetumor

Det ærgrer selvfølgelig Per Fly, som stod til at skulle være konceptuerende instruktør på den nye serie. Men han har langt fra lagt projektet i graven. Det fortæller han til gallapremieren på filmen 'Krudttønden'.

- Det er bestemt ikke helt dødt. Vi er ved at refinansiere det, men det var jo en streg i regningen, siger han og fortsætter:

- Men den bliver til noget. Det skal den, for den er fantastisk. Det bliver samme projekt. Jeg står ikke lige med de penge, vi mangler, i lommen, så jeg kan ikke sige det 100 procent. Men den skal blive til noget. Det er mit livsprojekt.

Per Fly vil dog ikke løfte sløret for, hvor mange penge det drejer sig om.

- Det er så mange, så jeg slet ikke tør sige det, griner han.

Nikolaj Coster-Waldau spiller politimanden Rico og fornuftens stemme i 'Krudttønden: Foto: SF Film Filmanmeldelser - 5. mar. 2020 - kl. 09:06 Filmen om terrorangrebet på Danmark: Her er dommen

8 kommentarer
Vis kommentarer