Dansk skuespiller gift med 10 år yngre mand

Jeg inviterer ikke pressen med til mit bryllup, lyder det fra 52-årige Andrea Vagn Jensen, som sidste år blev gift med Kasper Pilemand.

Andrea på den røde løber med sin mand, som hun blev gift med sidste år. Foto: Jonas Olufson
Andrea på den røde løber med sin mand, som hun blev gift med sidste år. Foto: Jonas Olufson

Andrea Vagn Jensen er blevet gift med sin 10 år yngre arkitekt-kæreste Kasper Pilemand.

Det skete sidste år 12. august og bliver af Se og Hør, der har skrevet historien, beskrevet som, at hun er blevet gift i smug. Det mener skuespilleren dog ikke selv.

Se også: Danske roller i episk BBC-serie

Da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen, sker det til stor latter i den anden ende.

- Haha nej, der er intet hemmeligt over, at jeg er blevet gift. Jeg inviterer bare ikke pressen med til mit bryllup. Mit havebryllup. Hvem fa'en er åndssvag nok til at gøre det, griner hun og tilføjer.

- Det er der sikkert andre, der gør.

Andrea Vagn Jensen blev landskendt i serien 'Strisser på Samsø' og har på det seneste markeret sig i serier som 'Dicte', 'Badehotellet' og 'Advokaten'. Foto: Mogens Flindt
Andrea Vagn Jensen blev landskendt i serien 'Strisser på Samsø' og har på det seneste markeret sig i serier som 'Dicte', 'Badehotellet' og 'Advokaten'. Foto: Mogens Flindt

Andrea Vagn Jensen forsikrer dog, at alt er godt mellem parret, og for at illustrere hvor lidt hemmeligt hendes bryllup har været, udbryder hun.

- Jeg har endda lagt billeder af det på Facebook. Så intet mystisk over det.

Se også: Kendt DR-profil har sagt op

- Hvordan er det, at dit bryllup fra sidste år pludselig bliver en nyhed?

- Vi er jo blevet fotograferet sammen til en premiere, som jeg ellers ikke gør mig meget i. Man kan kun grine af det. Hvad skal man sige?

Både Andrea Vagn Jensen og Kasper Pilemand har børn fra tidligere ægteskaber. De har derfor fået lavet en fælles ægtepagt, så de er sikret, hvis noget skulle ske. Af den fremgår det, at brylluppet fandt sted 12. august.

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere