Dater en anden

Kærligheden holdt ikke for Claus og Nanett fra 'Landmand søger kærlighed', men nu ser Nanett en ny mand

Nanett har mødt sin nye mand på Facebook. Foto: TV 2/BLU
Nanett har mødt sin nye mand på Facebook. Foto: TV 2/BLU

Efter aftenens udsendelse af 'Landmand søger kærlighed' er amorinerne forduftet fra Claus og Nanetts forhold.

Men Nanett græder ikke salte tårer over bruddet, for hun har nemlig mødt en anden.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Han har faktisk skrevet til mig på Facebook, fordi han har set mig i tv, siger hun grinende om sit nye mandlige bekendtskab.

Lene Beier er igen i spidsen, når en ny sæson af 'Landmand søger kærlighed' har premiere. Privatfoto Film, tv & radio Godt nyt fra TV2

Det er langt fra den eneste beskedanmodning Nanett har modtaget efter sin deltagelse i 'Landmand søger kærlighed'.

Men den nye mand i Nanetts liv stak ud fra mængden.

- Han var lidt anderledes end de andre, der har skrevet til mig. Der er mange, der har skrevet, siger Nanett.

Hun fortæller videre, at de fleste beskeder, hun har modtaget, har været korte beskeder.

- Men han havde faktisk skrevet en hel besked, som jo fangede mig lidt, fordi han skrev, at han aldrig havde prøvet at skrive til en, han ikke kendte, før. Men han synes simpelthen, jeg virkede så flink, og han kunne godt tænke sig at høre, hvad jeg var for en, fortæller tv-deltageren.

Claus og Nanett fandt ikke kærligheden sammen i 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Ian Devald/TV 2
Claus og Nanett fandt ikke kærligheden sammen i 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Ian Devald/TV 2
 

Forholdet til den nye mand er stadig i sin spæde begyndelse.

- Vi har set hinanden tre-fire gange nu, tror jeg.

Kan du så se kærestepotentiale i ham?

- Det tænker jeg godt, jeg kan, men det er lidt for tidligt, siger Nanett og bryder ud i sit velkendte grin.

Overvældende interesse
Det er ikke alle beskeder, Nanett har modtaget på Facebook, som hun har svaret på.

- Jeg er lidt privat med min Facebook. Der er jeg faktisk kun venner med dem, jeg kender, siger hun og fortæller videre, at hun også har modtaget adskillige venneanmodninger efter sin tv-deltagelse.

Den 44-årige Nanett er overrasket over den store opmærksomhed, hun har modtaget efter 'Landmand søger kærlighed'.

- Jeg er lidt overvældet over det. Jeg havde ikke rigtig tænkt over det, dengang jeg sagde til datteren, at det var okay, at jeg kunne være med i programmet. Jeg havde ikke forestillet mig, at der var så meget polemik om det, siger hun.

Stine og Niels er stadig kærester den dag i dag. Foto: Anders Brohus/TV2 Film, tv & radio - Ja, vi er kærester

Hvordan det går de sidste par i 'Landmand søger kærlighed', kan du se tirsdag klokken 20 på TV2.