Derfor er der masser af Ikea-ting i 'Game of Thrones'

En af verdens dyreste tv-produktioner har ikke fine fornemmelser

Hvad er bedre end et lækkert indfarvet IKEA-tæppe, når det for alvor trækker op til (snebold)kamp. Foto: HBO
Hvad er bedre end et lækkert indfarvet IKEA-tæppe, når det for alvor trækker op til (snebold)kamp. Foto: HBO

Rollespillere og børn har længe benyttet sig af tricket med at tage helt almindelige dagligdagsting og få dem til at se seje ud. Man kan eksempelvis tage en kasserolle på hovedet og lege, at det er en ridderhjelm.

I den populære eventyrserie 'Game of Thrones' er det imidlertid langhårede tæpper fra IKEA, som produktionens kostume-designere har kastet deres kærlighed på.

Det har nemlig vist sig, at de med lidt farvning passer perfekt ind i Winterfell-universet langt mod nord, hvor der som bekendt kan blive ret koldt i ret lange perioder.

Jon Snow fremviser stolt sit IKEA-kostume. Foto: HBO
Jon Snow fremviser stolt sit IKEA-kostume. Foto: HBO
 

Det er seriens kostumedesigner gennem de første fem sæsoner Michele Clapton, der kom med den opsigtsvækkende melding, da hun holdt tale på The Getty Museum i Los Angeles.

Her fortalte hun blandt andet detaljeret om de kapper, som vogterne i The Night's Watch bærer, når de skal forsøge at holde styr på de mere og mere ustyrlige sne-zombier på den anden side af den høje mur.

- Disse kapper er rent faktisk IKEA-tæpper. Det er lidt af et trick, men vi bruger alt, hvad vi kan, forklarede Michele Clapton.

Hun fortalte desuden, hvordan tæpperne omdannes til de overbevisende kostumer ved at blive trimmet, vasket, farvet og tilføjet kraftige læderstropper.

Med lidt arbejde kan man for ret få penge lave sit helt eget Night's Watch-kostume.
Med lidt arbejde kan man for ret få penge lave sit helt eget Night's Watch-kostume.
 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen