- Det er fandeme dårlig stil

Duoen Magnus & Aksel måtte lægge øre til meget kritik, og særligt en Blachman-kommentar var over stregen, mener Magnus

Duoen Magnus & Aksel måtte lægge øre til meget kritik, og særligt en Blachman-kommentar var over stregen, mener Magnus. Video: Jonas Olufson

Dommerne gik til stålet fredag aften i 'X Factor', hvor fløjlshandskerne for alvor blev taget af.

Det fik flere af deltagerne at mærke. Hvor Kaspar 'Kali' Andersen med et halvt ben ude af programmet fik at vide, at han var musikalsk retarderet, fik duoen Magnus & Aksel at vide af Thomas Blachman, at de mindede om noget fra et melodi grand prix i 1987.

Se også: Vanvittigt drama i 'X Factor': - Sindssygt nedladende!

Ikke just positive ord, når man står på en scene i 2020.

Kommentaren var da også tydeligt noget, der frustrerede Magnus Lasse Petersen efter programmet.

- Det er fandeme dårlig stil, siger han til Ekstra Bladet, mens makkeren Aksel Kempf er lidt mere diplomatisk.

- Der er tale om smag, og der er han jo bare Thomas Blachman.

- Så I tolker det ikke, som om I laver forældet musik?

- Jeg synes, det var et dårligt ordvalg, han brugte, siger Magnus.

- Så det preller lidt af?

- Nej, for vi respekterer og lytter, men lige i aften kan vi ikke kommentere på det, for vi har ikke hørt det endnu, siger Aksel med henvisning til, at de har in-ears i ørerne, når de optræder.

Magnus & Aksel fik hård kritik af deres version af John Bellion-nummeret 'Fashion'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Magnus & Aksel fik hård kritik af deres version af John Bellion-nummeret 'Fashion'. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

- Synes I, at dommerne går over stregen. Kali bliver f.eks. kaldt musikalsk retarderet?

- Jeg synes, det var en rigtig, rigtig hård aften. Der var en ekstremt underlig stemning omkring det hele, men det var også en ekstremt usædvanlig aften, så det er klart, at der også sker rigtig mange andre ting. Det var bare en meget, meget speciel aften, siger Magnus.

Se også: Færdig: - De har spredt propaganda

Ingen tvivl
Værre var det, at Oh Land valgte at italesætte elefanten i rummet. Hun mente ikke, at Aksel og Magnus komplimenterer hinanden særligt godt. Når de synger hver for sig, lyder det godt, forklarede hun, men sammen bliver det uforløst.

Den kritik vil Aksel ikke have siddende på sig.

- Vi har ikke hørt vores performance endnu. Hun kan godt have ret i, at i lige denne performance gik det ikke op sangmæssigt, men det ved vi ikke, før vi har hørt det. Det handler også om smag, siger Aksel og fortsætter:

- Jeg mener; bare se på vores bootcamp. Jeg synes ikke, der er tvivl om, at vi lyder godt sammen, og at det klangmæssigt harmonerer, for det synes jeg fandeme, det gør.

Magnus & Aksel gik sikkert videre til næste uges liveshow. Om det lykkes dem at imponere Oh Land der kan ses på fredag på TV2.