Det så du ikke på tv: Brød fuldstændig sammen

Følelserne fik frit spil for danser Jenna Bagge i 'Vild med dans' fredag aften

Umut Sakarya måtte støtte sin partner, da hun begyndte at græde under showet. Video: Rasmus Flindt.

Det var en rørt Jenna Bagge, der i fredagens udgave af 'Vild med dans' fulgte med fra backstage, mens sportsmændene Michael Maze og Mikkel Kessler var i omdans.

Hun og partneren, Umut Sakarya, var begge gået videre på seernes nåde, efter dommerne mildest talt havde været nærige med pointene til parret. Det var dog ikke de lave karakterer, der ramte danseren.

- Jeg har ikke været på Det Kongelige (Teater, red.) før, og det ville jeg rigtig gerne, fortæller hun med reference til næste fredags 'Vild med dans'-special, da Ekstra Bladet spørger ind til episoden.

- Umut og jeg har virkelig håbet, at det kom til at ske, så det var lidt lettelse og glæde, der kom ud.

Michael Maze er den store favorit til at forlade Vild med Dans fredag aften. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix. Betting - 18. okt. 2019 - kl. 15:18 Vild med Dans: Ikke mere til Maze

Troede det ikke
Umut Sakarya virker normalt som en mand, det er vanskelig at overraske, men Jenna Bagges tårer kom alligevel bag på den madglade kok.

- Jeg troede ikke, hun kunne græde, men lige da vi gik ud, græd hun rigtigt meget, fortæller han og fortsætter:

- Jeg sagde til hende for sjov, 'du må gerne græde', og så blev hun helt sådan 'uuuuuhhhh', men det var glædestårer.

Trods lave karakterer fra dommerne, gik Umut og Jenna endnu engang videre i 'Vild med dans'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 12. okt. 2019 - kl. 08:08 Seerne raser: - Det er ikke sjovt

Din tur
Ifølge Jenna Bagge var der dog også en mere lavpraktisk grund til, at hun pludselig lod tårerne strømme:

- Det var din tur til at være coach, det vurderede jeg. Nu har jeg været coach i mange uger, så det må være din tur til at sige, 'det er okay, Jenna', joker hun med tanke på, at det ofte er hende, der må hjælpe Umut Sakarya på vej med søde ord, når de knokler i træningslokalet.

Begge er nu klar til den store Knæk Cancer-special, der går løs fra gamle scene på Det Kongelige Teater næste fredag.

28 kommentarer
Vis kommentarer