Det så du ikke på tv: Ramt af piskesmæld på 'Øen'

Lise Lotte Christensen bed smerten i sig i DR-programmet, som hun føler var en gave at være med i

- Jeg ville virkelig gerne have aftjent værnepligt, men det er lidt sent, for jeg er 49 år. Men det sammenhold og fællesskab ude i naturen, man må få der og at arbejde sammen og løse opgaver under pres….det gad jeg godt, siger Lise Lotte Christensen, der går med den gule plastikbold i armene. Foto: DR

Det var mere dramatisk end først antaget, da Lise Lotte Christensen snublede under sit 30 dage lange ophold på den øde ø i DR-programmet 'Øen - en ny begyndelse'.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet, da hun gør status over, hvad hun har fået ud af at være med i eksperimentet, hvor hun sammen med 13 andre danskere skulle klare sig på den øde ø uden andet end tre knive, tre macheter, et par fiskekroge og hvad de så kunne finde i naturen.

Se også: Kan du se ligheden: Ny DR-vært er bror til kendt tv-læge

Sidste afsnit af programmet løb over skærmen torsdag aften, og med sig hjem fra øen havde Lise Lotte Christensen ud over utallige gode minder og ubeskrivelige oplevelser også et piskesmæld.

- Det skete, da jeg faldt og slog hul på min albue. Jeg kunne mærke faldet i hele armen og op i skulderen. Jeg blev sådan følelsesløs og fik en snurrende fornemmelse i tre fingre på venstre hånd, fortæller hun.

Sidste aften på øen. Siden Lise Lotte Christensen er kommet hjem fra 'Øen - en ny begyndelse' har hun haft endnu større fokus på at dele og gøre noget for andre. Blandt andet er hun ved at være nogle kollegaer at svømme, og så har hun sammen med sin kæreste plantet 22.500 forskellige træer på deres grund til fredsskov. Foto: DR

Især om natten var det slemt for Lise Lotte Christensen. Hun kunne ikke finde ro, når hun lå ned.

- Vi havde jo ikke nogen hovedpude, så det var svært at finde en måde at lægge sig på. Jeg lagde mig direkte på sandet sammen med Louise, siger Lise Lotte Christensen, der havde det bedst, når hun gik rundt.

Den 49-årige 'Øen'-deltager troede hele tiden, at det ville blive bedre med hendes snurrende og halvsovende arm, men det var først da hun kom hjem, at det gik op for hende, at hun havde pådraget sig et piskesmæld, der krævede behandling.

- Der var sket en forskubning mellem 4. og 5. nakkehvirvel, men efter tre besøg hos en kiropraktor var det faktisk klaret, siger hun.

Deltagerne måtte kæmpe for både ild, vand og mad. Under tv-optagelserne tabte Lise Lotte Christensen otte kilo på de 30 dage. Efter fem eller seks uger havde hun taget dem på igen. Foto: DR
Deltagerne måtte kæmpe for både ild, vand og mad. Under tv-optagelserne tabte Lise Lotte Christensen otte kilo på de 30 dage. Efter fem eller seks uger havde hun taget dem på igen. Foto: DR

Trods konsekvenserne af faldet overvejede Lise Lotte Christensen ikke at forlade øen og tv-eksperimentet.

- Nej, det gjorde jeg ikke. Nogle gange skal man bare æde den. Det var lidt irriterende, men det får også en til at tænke over, hvor heldig man er i det daglige herhjemme. Der er masser af mennesker i verden, der ikke har adgang til en læge eller rent vand for den sags skyld, siger hun.

Se også: Det vidste du måske ikke? 'Øen'-deltager er søster til ’Robinson’-finalist

Netop det at klare sig uden ret meget er en af de ting, som Lise Lotte Christensen sætter stor pris på at have prøvet, og noget som hun har taget med hjem.

- Du er ikke, hvad du har. Du er, hvad du giver. Det betyder alt, hvad man byder ind med til andre. Det mærkede vi alle sammen ude på øen. Vi havde ikke en telefon fuld af numre på folk, vi kunne ringe til, når der var noget, der skulle fikses. Men alle var klar til at hjælpe. Det var virkelig fantastisk at opleve, siger hun.

Trods konstante kollektive tomme maver er Lise Lotte Christensen imponeret over, at alle tænkte på fællesskabet mere end på sig selv.

- Hvis der var nogle, der fandt bananer, så ville de hellere give to centimeter banan til alle end at æde en hel selv. Derude fandt man virkelig større glæde i at give og bidrage end selv at have. Man lærte at finde glæde i små ting - som én lille fisk til 14 mennesker. Hvorfor vente med at være glad til den store fisk kommer? Det synes jeg godt, man kan overføre til sit liv herhjemme. Hvorfor vente med at være glad til weekenden eller til næste ferie? Hvorfor ikke være glad for de små ting i dag, siger hun.

- Vi har stadig kontakt med hinanden - blandt andet i en lille lukket Facebook-gruppe. Vi har mødtes på kryds og tværs. Jeg havde besøg af Henrik fra Thy og hans søde kone i sommer. Det var virkelig hyggeligt at sidde og drikke rødvin sammen, siger Lise Lotte Christensen. Foto: DR

Ironisk nok var det under årets materielle højtid, julen, at Lise Lotte Christensen sidste år hørte om 'Øen - en ny begyndelse' første gang.

- Det var lillejuleaften og jeg sad i bilen, der var pakket med mad og gaver. Jeg tænke, hvem er jeg egentlig, hvis jeg ingenting har? Det var jeg nødt til at finde ud af, og jeg fortryder ikke et sekund. Det var en kæmpe oplevelse at føle sig så lille og ubetydelig i den store verden. Jeg var ude i naturen uafbrudt i 30 dage. Det var den vildeste gave - pakket ind i det groveste og mest ildelugtende sandpapir - at jeg fik lov at prøve det, siger hun og fortsætter grinende.

- Jeg er færdig med at gå i sort over, at jeg er løbet tør for ribsgelé!

Se også: JA, vi er kærester

0 kommentarer
Vis kommentarer