Dickow scorer nyt job: - Det var ret svært

Den danske sangerinde er mor til Elsa og Anna i den nye 'Frost 2'

Tina Dickow måtte kæmpe lidt for at få sin nye rolle til at lyde rigtigt. Foto: Ernst van Norde
Tina Dickow måtte kæmpe lidt for at få sin nye rolle til at lyde rigtigt. Foto: Ernst van Norde

Frost og kulde er ikke så fjernt fra den danske sangerinde Tina Dickow, der har bosat sig i Island. Til gengæld er hun total på udebane i rollen som mor til 'Frost'-stjernerne Elsa og Anna.

Ikke desto mindre lægger 42-årige stemme til dronning Iduna i den kommende 'Frost 2'-film, og det har været noget af en udfordring, erkender hun.

Se også: Dansk sangerinde afslører: Jeg sagde nej til frieri

- Det var ret svært, synes jeg faktisk. Både fordi mit flade jyske skulle erstattes af royalt rigsdansk. Og også fordi måden at synge på i sådan en films univers ligger et stykke væk fra, hvordan jeg normalt synger. Med begge dele skulle jeg lige overvinde mig selv, siger Tina Dickow ifølge en pressemeddelelse.

- Det har virkelig været spændende at prøve kræfter med at lægge stemme til en karakter! Det er ikke noget, jeg har gjort før. Jeg har været stor fan af den første 'Frost', som vi har set utallige gange hjemme hos os, og det har gjort det til en ekstra stor oplevelse at komme med bagom 2’eren, som jeg har glædet mig til i flere år!

Se også: Dansk sangerinde afslører: Har skrevet afskedsbrev til sine børn

Mens Tina Dickow er ny i 'Frost'-sammenhæng, er de bærende kræfter fra den første film tilbage.

Det betyder, at Maria Lucia Heiberg Rosenberg lægger stemme til Elsa, Kristine Yde Eriksen til Anna og Martin Brygmann til snemanden Olaf.

'Frost 2' har premiere 25. december.

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere