Disney advarer om racisme

På den nye streamingtjeneste Disney+ bliver de danske seere advaret om racistiske og stereotype skildringer i gamle filmklassikere   

'Peter Pan' er blandt de film, som Disney nu har givet en 'meddelelse om indhold'. Foto: ©Walt Disney Co./Courtesy Ever
'Peter Pan' er blandt de film, som Disney nu har givet en 'meddelelse om indhold'. Foto: ©Walt Disney Co./Courtesy Ever

Når danskerne sætter sig til rette med popcornene i sofaen for at se gamle klassikere som 'Lady og vagabonden', 'Dumbo' og 'Peter Pan', bliver de mødt af en meddelelse om indholdet.

Disney+ advarer nemlig om racisme og stereotyper i animationsfilmene.

Det skriver BBC.

Zendaya er her i en flot kreation tidligere på året. Se hendes 24 år gamle kjole nede i artiklen. Foto: AP. Intl. kendte Disney-stjerne iført 24 år gammel kjole

På den danske version af streamingtjenesten står advarslerne i en boks markeret som 'Meddelelse om indhold'.

'Dette program indeholder negative skildringer og/eller uacceptabel behandling af mennesker eller kulturer. Disse stereotyper var fejlagtige dengang og er fejlagtige nu,' skriver Disney+ under beskrivelsen af 'Aristocats'.

Derefter forsvarer tjenesten, hvorfor indholdet er tilgængeligt:

'I stedet for at fjerne dette indhold ønsker vi at anerkende dets skadelige indvirkning, tage ved lære af det og fremme dialog, så vi kan skabe en mere inkluderende fremtid.'

Den 25. James Bond-film bliver den sidste med Daniel Craig i hovedrollen. Foto: Charles Sykes/Ritzau Scanpix Film, tv & radio Corona-nedtur: Ny Bond-film udskudt igen

Afsluttende skriver Disney+, hvad formålet med advarslerne er.

'Disney ser det som sin opgave at skabe historier med inspirerende temaer, som afspejler menneskehedens rige mangfoldighed verden over,' skriver tjenesten.

Racisme og stereotyper i Disneyfilm

Her er eksempler på nogle af de film, som Disney+ nu bringer disclaimers omkring:

Lady og vagabonden
I filmen fra 1955 optræder to siamesiske katte, som begge reflekterer anti-asiatiske stereotyper. Derudover er flere hunde på hundeshelteret ligeledes karikerede med stærk accent, hvilket reflekterer stereotyper for de lande, de skal forestille at komme fra.

Aristocats
Der var nok ikke mange, som tænkte over, at filmens siamesiske kat var stereotyp, da filmen fik premiere i 1970. Men netop kattens stærke accent, og det faktum at skuespilleren, som lægger stemme til, er hvid, har fået Disney til at advare om denne film. Derudover er der en scene i filmen, hvor den siamesiske kat spiller på klaver med spisepinde.

Dumbo
En gruppe krager med overdrevne og stereotype stemmer gør, at denne film fra 1941 også får en advarsel. Stemmerne er tydeligt lavet som en afspejling af, hvordan afroamerikanere taler. Derudover er en af kragernes navn, Jim Crow, en reference til en racistisk adskillelseslov i det sydlige USA. Denne krage får desuden lagt stemme af en hvid skuespiller.

Junglebogen
Det er Kong Louie, som er problemet i 'Junglebogen' fra 1968. Kong Louie er en abe med dårlige sproglige egenskaber, som synger jazz og er doven. Karakteren er blevet kritiseret for at være en racistisk karikatur af afroamerikanere.

Peter Pan
I filmen fra 1953 bruges det racistiske udtryk 'redskins' om indfødte amerikanere. Derudover danser Peter Pan iført en hovedbeklædning af fjer, hvilket Disney nu kalder 'en form for hån og appropriation af indfødte menneskers kultur og billede.'

Kilde: BBC

436 kommentarer
Vis kommentarer