Disney genindspiller 'Alene Hjemme'

Efter milliardopkøb planlægger Disney at genindspille flere Fox-klassikere

Er du klar til en ny udgave af juleklassikeren 'Alene Hjemme'? Nyheden deler vandene på de sociale medier. Foto: PR FOTO
Er du klar til en ny udgave af juleklassikeren 'Alene Hjemme'? Nyheden deler vandene på de sociale medier. Foto: PR FOTO

Synes du heller ikke, det har været rigtig jul, hvis ikke man har genset mindst én af de ikoniske 'Alene Hjemme'-film, så er her en nyhed til dig.

Hvis du til gengæld er træt af film-remakes, så skal du måske stoppe med at læse nu.

Skal du se den? Foto: AP Film, tv & radio - 26. jul. 2019 - kl. 07:43 Efter 12 års pause: Ny film på vej

'Home Alone', der havde premiere i 1990 med Macauley Culkin i hovedrollen, skal nemlig genindspilles af Disneys kommende streaming-tjeneste, Disney+. Det meddeler Disneys direktør, Bob Iger, ifølge blandt andre NBC.

Tidligere i år blev det meldt ud, at Disney har opkøbt store dele af den australske mediemogul Rupert Murdochs 21st Century Fox til den svimlende sum af 466 milliarder danske kroner.

Derfor er det nu muligt for Disney at lave genindspilninger af nogle af de store filmhits fra Fox. Også filmene 'Night at the Museum', 'Diary of a Wimpy Kid' og 'Cheaper by the Dozen' skal genindspilles til Disney+, lyder det.

25 år efter Disney-klassikeren 'Løvernes Konge' fik premiere, er den nye animerede udgave at finde på lørredet. Filmen havde forpremiere 14. juli, hvor blandt andre britiske prins Harry og hans hustru Meghan var gæster. Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix Filmanmeldelser - 17. jul. 2019 - kl. 06:32 Løvernes Konge: Flot og ucharmerende

Det er endnu ikke blevet meldt klart ud, om filmene bliver genindspillet som hele film eller i serieform.

Nyheden om de kommende genindspilninger har fået en blandet modtagelse på de sociale medier, hvor flere tigger Disney om at 'holde fingrene væk' fra juleklassikeren fra 1990.

Sidste jul var 'Alene Hjemme'-fans i chok over denne hemmelighed fra filmen - vidste du det heller ikke?

 

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere