DR-beslutning: Det gør vi med Jacksons musik

Efter grundige overvejelser har DR nu besluttet, om man stadig vil spille popkongens musik

Se en trailer for den kontroversielle film 'Leaving Neverland' her

Trods nye pædofilianklager mod superstjernen Michael Jackson er det endnu ikke slut med at lytte til rytmerne fra megahittene 'Thriller' og 'Beat It', når du tænder for din radio. DR har valgt at fortsætte med at bruge hans musik på deres forskellige radiokanaler. Det oplyser radiochef i DR, Gustav Lützhøft i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

'Musikken vi præsenterer på vores radiokanaler er en integreret del af det public service-tilbud vi giver lytterne, og derfor forholder vi os til musikken med samme redaktionelle overvejelser som det øvrige indhold på kanalerne.'

'I DR arbejder vi ikke med sorte lister over kunstnere, vi ikke spiller på radio. I stedet forholder vi os løbende til musikken og ikke mindst musikkens kontekst og overvejer, om der er omstændigheder, der gør at vi for eksempel skal undgå at spille konkrete sange i en periode. For nuværende er der ikke grund til ikke at spille Michael Jackson' lyder det i svaret.

Michael Jackson døde 25 juni, 2009. Foto: Joel Ryan. INTL. MusikNYT - 4. mar. 2019 - kl. 10:26 Kæmpe medie boykotter Michael Jackson

Overlader til domstolene
Debatten om brugen af Michael Jacksons musik kommer i kølvandet af premieren på dokumentarfilmen 'Leaving Neverland', som er lavet i samarbejde med i dag 41-årige James Safechuck og 36-årige Wade Robson, der begge påstår, at 'Thriller'-stjernen udsatte dem for seksuelle overgreb over en årrække, da de var børn.

Filmen havde verdenspremiere 3. marts, og DR har selv købt rettighederne til filmen, som vises på fredag 8. marts.

'Vi bringer dokumentaren, da det er en væsentlig film og ligesom filmen ikke dømmer Michael Jackson, gør vi det heller ikke. Det overlader vi til domstolene', lyder det i svaret fra DR.

Den kontroversielle film har vakt debat verden over, hvor flere peger på, at det er forkert at fortsætte med at bruge stjernens musik. I England har flere medier skrevet, at radiostationen BBC Radio 2 angiveligt er stoppet med at spille popikonets musik, men stationens officielle udmelding er lidt vag.

- Vi vurderer hvert stykke musik på dets kvalitet og i forhold til, hvad vi spiller på forskellige kanaler, og vi har altid det aktuelle publikum og sammenhængen i tankerne, siger en talsmand fra BBC til Sunday Times.

Michael Jackson, der som 50-årig gik bort i 2009,  bliver i 'Leaving Neverland' anklaget af Wade Robson (t.h.) for at have forgrebet sig på ham. Foto: Kew Media Kendte Eksklusivt: Her er de nye pædo-anklager mod Jacko

Artiklen fortsætter under billedet ...

Michael Jackson døde 25 juni, 2009. Foto: Shutterstock
Michael Jackson døde 25 juni, 2009. Foto: Shutterstock

Vil altid eksistere
DR har også selv taget debatten op. Det gjorde de blandt andet i programmet '21 Søndag'.

- I løfter i selv debatten om, hvad man skal stille op med hans musik. Hvis man begrænser Michael Jacksons musik, hvad stiller man så op med andre kunstnere, der har en kriminel fortid. Hvor går grænsen?

'Uanset hvad Michael Jackson måtte eller ikke måtte have gjort, vil hans musik, der spiller en stor rolle den moderne musikhistorie, fortsætte med at eksistere. Det, vi kan gøre som public service-institution, er, at forholde os til musikkens kontekst og vurdere, om vi fortsat kan spille hans musik eller om konteksten på et tidspunkt står i vejen for værket', skriver Gustav Lützhøft som svar.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bauer media: Boykot er kun i ekstreme tilfælde


R. Kelly er én af de kunstnere, som Bauer Media har valgt at boykotte totalt. Foto: Scott Olson/ Ritzau Scanpix
R. Kelly er én af de kunstnere, som Bauer Media har valgt at boykotte totalt. Foto: Scott Olson/ Ritzau Scanpix

Også hos Bauer Media, som ejer radiokanalerne Nova, The Voice, Pop Fm, Radio100, Radio Soft og Radio My Rock vil Michael Jacksons musik stadig brage ud af højtalerne. 

- Vi tager løbende stilling til, hvilke artister vi spiller på vores radiostationer, og beslutningen bygger på en samlet vurdering af artisten, og hvor populær denne er, samt hvor populær den pågældende sang er.

-  I Michael Jacksons tilfælde har vi valgt fortsat at spille ham på udvalgte radiostationer, men vi følger sagen nøje, lyder det fra Tobias Nielsen, COO og indholdsansvarlig for Bauer Medias radiokanaler, til Ekstra Bladet.

Intet er ændret
Det er kun to tilfælde, hvor Bauer Media har valgt at boykotte en artist.

- Der er to konkrete sager, hvor vi har valgt ikke at spille en artist på baggrund af nogle grove forbrydelser og beviserne for dette. Det gælder senest R. Kelly og derudover en rapper, der hedder XXX Tentaction, som gennemtæskede sin gravide kæreste og stak otte mennesker ned.

- Det er kun i ekstreme yderste tilfælde, at vi vælger ikke længere at spille en artist, og i forhold til Michael Jackson der mener vi ikke, at der er noget ændret i dag i forhold til i går, men vi følger som sagt situationen nøje, siger han til Ekstra Bladet.

Foto Michael Jacksons fødeby i forfald

--------- SPLIT ELEMENT ---------

NRK holder Jackson-pause i 14 dage

De norske radiolyttere kan fra på fredag og to uger frem ikke hører Michael Jackson på nogle af NRK's radiokanaler som konsekvens af 'Leaving Neverland' dokumentaren.

Det skriver de på deres hjemmeside. NRK beskrives nok bedst som Norges udgave af Danmarks Radio.

- NRK har gjort det for at vise hensyn til folks følelser.

- Michael Jackson har haft en enorm betydning for populærkultur og er en vigtig artist for et stort publikum, siger NRK's musikchef, Knut Henrik Ytre-Arne.

Det er dog endnu uklart, hvorvidt NRK vil genoptage brugen af Jacksons musik.

- Det er vanskeligt at sige noget om, hvorvidt NRK vil stoppe med at spille hans musik helt, men vi vil se på, hvordan publikum reagerer på indholdet af dokumentaren, siger han.

177 kommentarer
Vis kommentarer