DR holder populær kanal åben

Der er godt nyt for lyttere af radioprogrammerne P6 Beat og P8 Jazz

DR holder fortsat gang i P6 Beat og P8 Jazz. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
DR holder fortsat gang i P6 Beat og P8 Jazz. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

P6 Beat og P8 Jazz sender efter alt at dømme stadig musik ud i æteren i det nye år.

Det fortæller DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, til Ekstra Bladet.

- I stedet for at lukke kanalerne ved årets udgang er vi indstillet på at holde programmerne åbne, hvis der er politisk vilje til at finansiere det, fortæller Maria Rørbye Rønn.

Maria Rørbye Rønn til fødselsdagsreception sammen med Fiskeri- og Ligestillingsminister Mogens Jensen (S). Foto: Jens Dresling
Maria Rørbye Rønn til fødselsdagsreception sammen med Fiskeri- og Ligestillingsminister Mogens Jensen (S). Foto: Jens Dresling

Det skyldes, at der mod forventning ikke kommer en politisk afklaring på DR's økonomi i 2019, men i stedet først fra 2020, forklarer hun.

- Vi holder programmerne åbne for lytternes skyld, men også for at politikerne kan nå tage stilling til det. Det er vigtigt, at vi ikke bliver fanget i en tidsmæssig lomme, hvor man lukker kanalerne, hvorefter politikerne går i gang med nogle diskussioner, siger Maria Rørbye Rønn, der har 'lyttet til omgivelserne og den debat, der er blandt lyttere og politikere'.

Indtil videre er der blevet sparet 12 procent ud af de 20, som DR i forlængelse af den nye public service-kontrakt er pålagt at spare. Maria Rørbye Rønn håber derfor, at DR ikke skal ud og spare de resterende 265 millioner kr., fordi det i sidste ende definitivt lukker kanalerne alligevel.

Hun forklarer, at vi endnu ikke har mærket konsekvenserne af besparelserne:

- Vi har ikke set konsekvenserne endnu. Når mange programmer lukker til januar, vil mange mennesker blive utrolig sure over det. Og jeg bliver nødt til at minde om, at det er en konsekvens af, at vi skal spare 20 procent, fortæller hun.

112 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!