DR i julekalender-koks: 'Det er sgu irriterende'

En teknisk fejl lagde til irritation for seerne underteksterne på 'Theo & Den magiske Talisman' op i toppen af billedet

Kian Lawson-Khalili spiller hovedrollen som Theo i DR's nye julekalender. Foto: DR
Kian Lawson-Khalili spiller hovedrollen som Theo i DR's nye julekalender. Foto: DR

DR's nye julekalender, 'Theo & Den Magiske Talisman', er kommet uheldigt fra start.

I produktionens andet afsnit havde undertekster fra svenskeren Dag Malmberg sneget sig op i toppen af billedet i stedet for bunden, hvor de plejer at høre til.

Se også: Julekalender-battle: Skal du vælge DR eller TV2?

De malplacerede undertekster fik omgående en række af DR's seere til tasterne.

'Hvorfor fanden skal underteksterne i julekalenderen Theo og den magiske talisman være oppe i hovedet på de medvirkende det er sgu irrerterne', skrev Andreas Ulnits Fabild på DR's Facebook-profil.

Han blev suppleret af Vibe Ammitzdorf:

'Se da at få de undertekster på julekalenderen ned i bunden hvor de hører til', skrev hun og sluttede af med fire rødglødende, sure smileys.

Fejl på filen
DR-medarbejderen Rebekka har svaret både Andreas Unlits Fabild og Vibe Ammitzdorf.

'Det forstår jeg skam godt. Det er meget beklageligt, og det har naturligvis ikke været intentionen. Jeg er i fuld gang med at undersøge problemet, så det ikke sker igen', skrev hun til Andreas.

Se også: DR skruer op for genudsendelserne: Så meget er genbrug

Det er endnu ikke lykkedes at få en kommentar fra DR. Over for BT har DR's Bo Jensen, der arbejder i teknisk service, bekræftet, at man har taget fejlen til efterretning.

- Der har været en teknisk fejl under aftenens julekalender, og den er blevet meldt videre, siger Bo Jensen.

Han er søndag aften ikke klar over, hvad fejlen skyldes.

- Det kan være en fejl på filen. En gang imellem sker der fejl på vores udstyr, og det får vi ikke alarmer på. Der sidder kun én mand til at overvåge det, og han har ikke mulighed for at gå alt igennem på vores otte kanaler, forklarer Bo Jensen.

Mandag morgen ligger underteksterne i julekalenderens andet afsnit på DR TV i bunden af billedet, som de skal.

80 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere