DR i kæmpebrøler: Kim Larsen lever

I quiz-programmet 'Pop Op' på P4 kunne man torsdag høre, at Kim Larsen lever og stadig spiller koncerter

Kim Larsen blev genoplivet for en kort bemærkning på P4. Foto: Per Lange
Kim Larsen blev genoplivet for en kort bemærkning på P4. Foto: Per Lange

I går kunne man på DR's radiokanal P4 i programmet 'Pop Op' høre radiovært Anders Bisgaard sige følgende i forlængelse af afspilningen af Gasolin'-klassikeren 'Masser af succes':

'Masser af succes - og det havde de altså i høj grad og har stadig. Kim Larsen turnerer stadig rundt, og selvfølgelig spiller han også en række Gasolin'-sange til sine koncerter.'

Meldingen om, at den folkekære popsanger, der døde 30. september sidste år og blev 72 år, stadig skulle turnere landet tyndt og underholde med Gasolin'-sange, har undret en del trofaste P4-lyttere.

Ikke en genudsendelse
Anders Bisgaard er da også blevet gjort opmærksom på brøleren mere end én gang, da Ekstra Bladet fanger ham over telefonen for at høre, hvad der gik galt, og om man ved et uheld kom til at trykke på den forkerte genudsendelses-knap.

- Det er ikke en genudsendelse. 'Pop Op' er sådan et program, vi sætter på, når andre programmer må udgå, og i går var der sygdom, så vi satte det her program på, siger radiovært Anders Bisgaard og fortsætter:

- Vi har altid et par stykker liggende på lager. Det her er lavet engang i sommer og er i mellemtiden blevet mere eller mindre forældet. Det har ligget så længe, fordi det er rigtig lang tid siden, vi har haft brug for et af de her ekstraprogrammer, så derfor var jeg ikke opmærksom på, at jeg havde sagt det her i programmet, og jeg skal være den første til at beklage fejlen.

Kim Larsen havde mange talenter, men ingen ville udgive hans debutroman. Foto: Carsten Andreasen Danske kendte - 4. dec. 2018 - kl. 13:36 Før musikken: Kim Larsens store drøm gik i vasken

Megairriterende
- Hvordan har du det med det?

- Jeg synes, det er megairriterende, at det sker. Og ekstra irriterende, at det sker i netop et program som det her, hvor vi bruger tid på at faktatjekke og dobbelttjekke, at der er styr på det hele.

- Så du er helt opmærksom på, at Kim Larsen desværre ikke længere er iblandt os?

- I december kørte programmerne fast, og de var helt friske. Og der havde jeg faktisk en Kim Larsen-runde med i forbindelse med, at han var død, så det gør jo nærmest sagen endnu mere grotesk, at det her nødprogram så ender med at ligge så længe, at den her fejl indfinder sig.

Se også: Kim Larsen hudløst ærlig om utroskab i ny bog

Ekstra Bladets forside mandag 1. oktober 2018 - dagen efter Kim Larsens død.
Ekstra Bladets forside mandag 1. oktober 2018 - dagen efter Kim Larsens død.
 

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere