DR-legende sagde op efter 27 år: Her er hans afløser

DR henter ny vært til DR Vejret

Louise Gade Sig (i den blå kjole th.) bliver ny vært på DR Vejret og afløser dermed Jesper Theilgaard. Foto: DR
Louise Gade Sig (i den blå kjole th.) bliver ny vært på DR Vejret og afløser dermed Jesper Theilgaard. Foto: DR

Når DR's vejrudsigter fra 1. februar bliver sendt fra det nye vejrstudie i Dokk1 i Aarhus bliver det med et nyt ansigt på skærmen.

Det sker efter den populære vejrvært Jesper Theilgaard valgte at sige op efter 27 års tro tjeneste på DR.

I stedet bliver det journalist Louise Gade Sig, der skal underholde danskerne om vind og vejr, og hun ser frem til at blive en del af DR af den nye redaktion i Aarhus.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

- Det er en kæmpe ære at komme med på holdet og fortælle danskerne om noget af det, der optager os allermest: Vejret. Jeg er blevet oplært af DRs vejr-koryfæer Theilgaard, Jacobsen og Jarnvig og føler mig efterhånden godt klædt på, siger vejrværten, der tidligere blandt andet har arbejdet hos Alt for damerne og Woman, i pressemeddelelsen.

- Aarhus er en fantastisk by. Det nye studie ligger midt i byen, tættere på seerne, men samtidig tæt på naturen og vandet, så vi kan følge med i årstidernes skiften fra studiet. Det giver rigtig god mening. Helledusseda, hvor jeg glæder mig til at komme i gang for alvor, fortsætter hun.

Se også: DR-legende sagde op: Sådan vil han sikre økonomien

Når Louise Gade Sig gør sit indtog på DR Vejret bliver det sammen med en række velkendte ansigter som Christian Cherry, Mikael Jarnvig, Søren Jacobsen, Anja Fonseca og Nina Bendixen, der i øjeblikket er på barsel.

DR glæder sig
Tilbage i 2016 blev det besluttet, at DR Sporten og DR Vejret skulle flytte til Aarhus i 2018, men selvom DR Vejret flytter, er det lykkedes DR at beholde mange af de oprindelige værter, og det skaber glæde hos Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder.

- Vi er meget glade for vores værter, som både er utrolig dygtige, har høj faglig troværdighed og er fremragende formidlere. Derfor er jeg meget taknemmelig for, at det er de velkendte ansigter, som tager teten i Aarhus, siger han i pressemeddelelsen.

Dommerholdet i år består af Remee Jackson, Sanne Salomonsen og Thomas Blachman. Foto: Philip Davali TV - 21. dec. 2017 - kl. 13:06 DR droppede 'X Factor': Vender tilbage til TV2

Onsdag 31. januar sender DR Vejret sidste gang fra København, og fra 1. februar sendes alle udsendelser fra Aarhus.

Flytningen betyder dog, at vejrstudiet i København fra 29. til 31. januar får assistance fra en vejrbil, som kan hjælpe til i udsendelserne, mens dele af studiet bliver pakket ned.

23 kommentarer
Vis kommentarer