DR med overraskende klart svar: Det går din licens til

DR3-moderator giver på Facebook en utilfreds seer et meget præcist svar på, hvad hans licenskroner bruges på

DRs ikoniske havemand har været ansat på DR siden 1977. Han har i løbet af årene produceret flere end 500 programmer. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR
DRs ikoniske havemand har været ansat på DR siden 1977. Han har i løbet af årene produceret flere end 500 programmer. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR

Da DR3 på kvindernes internationale kampdag lagde en humoristisk video på kanalens Facebook-profil, var der mindst én seer, der bestemt ikke syntes, det var morsomt.

I videoen ser man en kvinde, der er meget i tvivl om, hvad hun skal iføre sig på kampdagen.

Hun forsøger sig blandt andet med at brænde sin bh, men fortryder igen, da hun kommer i tanke om, at den faktisk har været ret dyr.

I kommentarsporet under klippet raser en seer ved navn Kurt Mathiesen over, at hans licenspenge er blevet brugt til at producere den pågældende satirevideo, der i skrivende stund er blevet vist 176.000 gange.

- Det er jo tatal håbløs. Er det der vi betaler licens til?, spørger han, hvor til DR3's Facebook-moderator Julie leverer et overraskende præcist svar på spørgsmålet:

- Bare rolig, Kurt. Lige præcis din licens går faktisk til Søren Ryges havetraktor.

Søren Ryge har vist have og husdyr frem på DR siden 1970'erne. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR
Søren Ryge har vist have og husdyr frem på DR siden 1970'erne. Foto: Bjarne Bergius Hermansen / DR
 

Se også: Søren Ryge hyldes på Roskilde

 

Det friske svar gør dog tilsyneladende ikke Kurt mere rolig.

Faktisk virker det til, at han bliver endnu mere ophidset.

Sandsynligvis fordi han heller ikke er fan af den jyske haveveteran, der gentagne gange har skabt røre i andedammen ved at aflive fugle og fjerkræ for rullende kamera.

- Søren Ryge.... den dyre mishandler. Og jeg piver ikke. Men hvis os der betaler licens, mod vores vilde kan se at det bliver brugt på sådan noget. Så siger jeg bare. Det er håbløs, lyder det fra Kurt, der fortsætter:

- Og den gamle dyremishandler skulle ikke være på Tv. Men jeg kan forstå at DR3 går ind for dyrmishandling.

Søren Ryge har gentagne gange, vist hvordan det går til, når man afliver dyr. Foto: Viggo Landau
Søren Ryge har gentagne gange, vist hvordan det går til, når man afliver dyr. Foto: Viggo Landau

Elsker den højt og inderligt
Til Ekstra Bladet bekræfter Søren Ryge, at han har en havetraktor, men afviser, at den skulle være betalt af licenskroner fra DR.

- Selvfølgelig har jeg da en havetraktor. Og jeg elsker den højt og inderligt. Hvad var livet dog uden en havetraktor?, svarer Søren Ryge og tilføjer:

- Det er man ganske enkelt nødt til, når man som jeg har en have på en tønde land.

Er det korrekt, som DR skriver, at den er betalt med licenskroner?

- Nej, selvfølgelig er det ikke korrekt. Det er da helt indlysende forkert. Jeg har betalt hver eneste krone selv. Så det kan jeg fuldstændigt afvise, slutter havemanden fra Djursland.

Søren Ryges slow-tv fra baghaven deler vandene. Foto: Martin Lehmann
Søren Ryges slow-tv fra baghaven deler vandene. Foto: Martin Lehmann
 

235 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere