DR overrasker: Finder optagelser alle troede var forsvundet for evigt

Det er lykkedes DR at opstøve optagelser af de populære pausefisk fra 80'erne

DR's pausefisk får uventet comeback. Foto: DR
DR's pausefisk får uventet comeback. Foto: DR

Det er sandsynligvis de færreste af nutidens unge, der ved, hvad begrebet 'pausefisk' dækker over, men sad man klistret til skærmen i de glade monopol-80'ere, vil man huske, at man på DR - før et nyt program skulle starte - eller i tilfælde af teknisk uheld kunne risikere støde på en samling våde tv-stjerner.

Pausefisk blev ligefrem et ord i Den Danske Ordbog, og for mange var fiskene også ensbetydende med, at der nu snart var noget godt på vej. Ikke mindst inden børneprogrammerne tog fiskene som regel et par ture i bassinet til ære for de små seere.

Da monopolet blev brudt sidst i 80’erne, gled pausefiskene dog hurtigt ud af skærmbilledet.

Fiskene blev filmet med et robotkamera og blev så populære, at Poul Thomsen på et tidspunkt dykkede ned i akvariet i et af sine ’Dus med dyrene’-programmer og svarede på spørgsmål fra akvarieinteresserede seere. Foto: DR

VHS-bånd
Faktisk forsvandt de så meget, at DR ikke havde nogle optagelser med dem. DR's arkiv rummede nemlig kun programmerne og ikke det ind imellem.

Men takket være nogle gamle VHS-bånd fra DRs B&U-afdeling, der uventet også indeholdt masser af pausefisk, kan de nu vende tilbage.

Pausefiskene fik så fremtrædende rolle, at de udgjorde forsidemotivet på DRs årbog i 1981. Præcis hvornår de blev taget af skærmen er uklart. Ifølge DR skete det formentligt, da DR's monopol på tv blev brudt i oktober 1988. Foto: DR

Lykketræf
Pausefiskene er dukket op forholdsvis tilfældigt, forklarer Oscar Rishede, der er bibliotekar i DR Arkiv og Proces.

- I forbindelse med, at DR de seneste år har fået digitaliseret sine gamle bånd, fik vi også indleveret nogle gamle VHS-arkiver med optagelser, der blev brugt til efterkritik i B & U-afdelingen. Her dukkede der samtidig en stribe sendinger med pausefisk op. Derfor har DR kunnet få dem digitaliseret – også selv om vi slet ikke troede, vi havde dem på bånd, siger han ifølge DR.

Se eller gense fiskene på dr.dk/pausefisk, hvor man kan følge fiskene rundt i det 720 liter store akvarium, som DR i sin tid lejede til formålet.

92 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!