DR-vært svinet til: - Det er trist

Mads Steffensen kalder forholdet til Flemming Møldrup for 'sjov og ballade'

Mads Steffensen bliver beskyldt for at kanøfle sin ven Flemming Møldrup. Foto: Jakob Jørgensen
Mads Steffensen bliver beskyldt for at kanøfle sin ven Flemming Møldrup. Foto: Jakob Jørgensen

Hver mandag kan seerne opleve Mads Steffensen udfordre de to eksperter Flemming Møldrup og Anne Glad i livsstilsprogrammet 'Kender du typen', som bliver sendt på DR1.

Dog udfordrer den garvede tv-vært en af eksperterne mere, end hvad godt er. I hvert fald hvis man spørger kulturjournalist Thomas Balslev, som skriver for netmediet Heartbeats. Han mener nemlig, at Mads Steffensen har 'kanøflet' livstilseksperten Flemming Møldrup og kørt offensivt på hans blødhed som mand.

'Mads Steffensen har nemlig gennem årene opbygget et tøhø-regime af dimensioner, og det tjener ikke noget andet formål end at kue Flemming Møldrup, så Steffensen kan hævde sig selv og sin maskulinitet,' skriver han på mediet.

Han fremhæver deres første afsnit sammen, hvor Mads Steffensen sendte det, man på jysk kalder en hård tåfræser, ind i skødet på Flemming Møldrup i Dan Rachlins baghave.

'Han tyrede ham simpelthen ned for at vise, hvilken gorilla der bestemmer i det licensbetalte kongerige,' skriver han

.

Det første program med Flemming Møldrup som livstilsekspert blev sendt i 2015. Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Det første program med Flemming Møldrup som livstilsekspert blev sendt i 2015. Foto: Bjarne Bergius Hermansen

Se også: Kæmpe brøler før DR-program: - Det var virkelig en tanketorsk

Steffensen: Trist
Mads Steffensen er uforstående over for kritikken.

- Det er altid trist, når der er nogen, der føler sig krænket på andres vegne. Jeg synes, det er skørt, det han skriver. Flemming føler sig jo ikke krænket, og det har han heller ikke grund til. Jeg er sikker på, at de fleste godt kan se, at vores relation er skabt på en bund af kærlighed, siger Mads Steffensen til Ekstra Bladet.

- Thomas Balslev mener, at du hævder din maskulinitet over for Flemming?

- Selvfølgelig har jeg en overhånd, fordi jeg kender manus, og så laver vi en masse sjov og ballade undervejs, siger han.

Mads Steffensen, Flemming Møldrup og Thomas Balslev var i weekenden med i P1-programmet 'Shitstorm' for at diskutere sagen.

- Ham skribenten minder lidt om Flemming. De ligner hinanden lidt. Så jeg tror, at han har følt sig ramt, siger Mads Steffensen med et grin og tilføjer:

- Vi kommer ikke til at ændre på noget.

Føler sig ikke drillet
Flemming Møldrup skriver til Ekstra Bladet, at han er en 'voksen mand, der selv kan sige fra'.

'Jeg føler mig ikke drillet. Tværtimod kan jeg godt lide den energi, der er mellem Mads og mig', skriver han.

Han fortæller, at ham og Mads er venner privat og deler flere interesser, blandt andet vinyl.

'Hvis det her var et problem, ville det helt sikkert smitte af på tv, og det gør det ikke, hvis du spørger de mange mennesker, der ser med,' afslutter han.

 


Se også: Har fået ny kæreste: Nu afslører de stor nyhed

Se også: Har fået ny kæreste: Nu afslører de stor nyhed

233 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!