Efter boligkøb i blinde: - Det er jo ikke et hjem

Parret Charlotte og Mikkel vil gerne skifte deres lille lejlighed ud med noget større, men det har eksperterne svært ved at leve op til

Charlotte og Mikkel har overladt 2,8 millioner kroner til et hold eksperter, der skal købe dem et hus. Foto: TV3
Charlotte og Mikkel har overladt 2,8 millioner kroner til et hold eksperter, der skal købe dem et hus. Foto: TV3

Aarhus' pulserende byliv med glasskår, brækklatter og tis op ad byens mure er blevet for meget for de nybagte forældre Charlotte Bjerg Sørensen og Mikkel Vilain Albrechtsen.

De drømmer derfor om et hus, hvor deres datter, Ellinor, på halvandet år kan vokse op, og hvor der er mere plads, end de har i deres lejlighed.

Se også: 'Boligkøb i blinde'-katastrofe: - Det er ekstremt

De bor så småt, at de skal fjerne alverdens ting fra brusekabinen, når der skal bades, fordi de bliver nødt til at bruge pladsen til deres ejendele.

- Det er lige før, man ikke magter at gå i bad om morgenen, fortæller Mikkel Vilain Albrechtsen om deres klaustrofobiske badeværelse.

Men deres drømme passer ikke med de huse, de selv kan finde. Derfor lægger de deres skæbne i en række eksperters hænder i programmet 'Boligkøb i blinde', der vises på TV3 tirsdag aften.

Sådan fungerer konceptet:

I 'Boligkøb i blinde' er det deltagernes egne penge, der er på bordet, når der bliver købt et hus.

Men de nye boligejere har ikke set det hus, som programmets eksperter har investeret i på deres vegne.

Huset bliver handlet, så er der lidt midler at sætte boligen i stand for. Men det er kun deltagernes penge, der er på bordet.

Eksperterne istandsætter og indretter huset, som deltagerne reelt flytter ind i, når de ser det første gang.

Et lille hus
Her skriver parret under på, at de giver alle deres penge til eksperterne, som så for 2,8 millioner kroner skal prøve at leve op til parrets drømme og finde dem et nyt hjem.

Se også: Efter 'Boligkøb i blinde': - Lige nu er jeg bare helt modløs

Drømmene er mulige, fortæller eksperterne - hvis de er villige til at flytte 100 kilometer væk. Det er parret bestemt ikke, for de vil gerne bo i Tranbjerg, Højbjerg eller Skåde Bakker, der ligger syd for Aarhus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Parret kan slet ikke se dem bo som en familie i det hus, eksperterne har valgt til dem. Foto: TV3
Parret kan slet ikke se dem bo som en familie i det hus, eksperterne har valgt til dem. Foto: TV3

Og kravene, eksperterne ikke må vige fra, lyder på et godt nærmiljø, et køkken-alrum og tre soveværelser.

Se også: Sådan går det efter 'Boligkøb i blinde'-mareridtet

- Det værste, der kan ske, er, at vi kommer ud i et lille bitte hus, siger Charlotte Bjerg Sørensen, inden de med bind for øjnene føres hen til deres nye hjem.

Alt for småt
Men da parret for første gang ser indersiden af deres nye hjem, inden det er blevet sat i stand, lever den værste forventning op til virkeligheden. Det nye hus, eksperterne har købt, er kun på 90 kvadratmeter.

Se også: Drømmen slået itu: Solveig må bo på fire kvadratmeter

- Det bliver for småt til os om to år, så skal vi ud og finde noget andet, lyder det nedslået fra Charlotte Bjerg Sørensen.

- Det er nærmest mindre end det, vi har derhjemme nu, siger Mikkel Vilain Albrechtsen, da hans øjne for første gang falder på badeværelset, hvor der ikke er plads til det badekar, de håbede, de kunne få.

Og det er ikke kun pladsen, den er gal med. Huset er fyldt med savsmuldstapeter, forskellige gulve og detaljer, der mest af alt ligner noget fra et sommerhus.

Se også: Købte hus i blinde: - Det trak tænder ud undervejs

- Et sommerhus er jo et sted, man tager hen på ferie. Det er jo ikke et hjem, siger Mikkel Vilain Albrechtsen.

Med de penge, der ikke er gået til at købe selve huset, skal eksperterne forsøge at få det lille hus til at virke stort og hjemmeligt. Om der skal skåles i champagne eller gravøl, bliver afsløret til sidst i programmet.

'Boligkøb i blinde' bliver sendt tirsdag klokken 21 på TV3.

1 af 2 
2 af 2 Charlotte og Mikkel har overladt 2,8 millioner kroner til et hold eksperter, der skal købe dem et hus. Foto: TV3
75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere